Isbjørne og klimaforandringer

Isbjørne og klimaforandringer

Isbjørne er afhængige af havisen for at fange sæler og er derfor meget sårbare, når klimaet ændrer sig og havisen forsvinder.

Isbjørne i naturen bruger havisen som platform til at fange deres primære bytte, sælen. Men havisen er ikke en konstant størrelse, og mængden af havis varierer hen over året. I juni/juli måned begynder store områder af havisen at smelte, og mange isbjørne strander på land. Herinde kan de ikke fange sæler, og de faster derfor, til havisen fryser til igen i november/december.

De drægtige hunner er hårdest ramt

Den gruppe af isbjørne der faster i længst tid, er de drægtige hunisbjørne, der er tvunget til at tilbringe lang tid væk fra havisen for at opfostre deres unger. De strander, som de andre isbjørne, i juni/juli måned. I oktober graver de en hule i en snedrive eller i tundraen, og her føder de deres unger i december måned. Ungerne er dog meget små ved fødslen (ca. 6-700 g), så først i marts er de store nok til at komme med ud af hulen og ud på havisen. Det betyder, at isbjørnehunnen på det her tidspunkt har fastet ca. 8 måneder!

Fasteperioden bliver længere

På grund af klimaforandringerne stiger temperaturen i Arktis, og store dele af havisen forsvinder. Allerede nu er den periode, hvor isbjørnen kan færdes på havisen, forkortet med 3-4 uger mange steder i Arktis. Det har selvfølgelig betydning for alle isbjørnene, men især de drægtige hunner, der i forvejen har en forlænget fasteperiode, er ramt.

Hunnerne kan simpelthen ikke nå, at fange nok sæler og opbygge et tykt nok fedtlag til at kunne opfostre deres unger. Ungerne får derfor ikke næring nok og dør enten i hulen eller de første dage på havisen, når moderen igen er begyndt at jage sæler i marts.

Isbjørnen er ambassadør

De fleste mennesker holder af den store arktiske isbjørn, og vi kan hurtigt blive enige om, at det ville være helt forfærdeligt, hvis der ikke længere fandtes isbjørne i naturen.

Klimaforandringerne og den forsvindende havis giver ikke kun problemer for isbjørnene. Der er mange arter, der er afhængige af havisen, og den er derfor en meget vigtig del af det arktiske økosystem. Som eksempel lever der masser af alger på undersiden af isen, som brødføder en stor del af livet i de arktiske have. Flere arter af fisk kan ikke overleve uden disse alger, og der bliver derfor færre og færre fisk som sælerne kan spise. Desuden bruger sælerne, lige som isbjørene, havisen til at føde og opfostre deres unger, og ringsæler er derfor lige så truede af klimaforandringerne, som isbjørnen er.

Havisen er derudover en vigtig faktor i at holde temperaturene nede på hele planeten, da is reflekterer flere af solens varmestråler, end det underliggende havvand gør.

Hvad kan du gøre?

Hvis du vil være med til, at forsøge at redde isbjørnene og havisen, er der masser af ting, du kan gøre.

Du kan for eksempel:

  • Skifte til elsparepærer
  • Huske et indkøbsnet, når du handler ind og undgå plastikposen
  • Sortere dit affald
  • Tage cyklen når du kan og lade bilen stå
  • Skrue en smule ned for termostaten og tage en varm bluse på i stedet