Henter...
Henter...

Brunbjørneunger 2024

I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.

Skrevet af: Sashia Juhl Lindhøj

Var det ikke en unge?

At have muligheden for at kunne se ind i hulen, giver os meget bedre muligheder for at vurdere tidligt i forløbet, om der rent faktisk er brunbjørneunger. Førhen har vi skulle stå og lytte efter, om der mon var ekstra lyd fra hulen. Det kan være noget af en udfordring rent faktisk at høre noget, især når hulens indgang har været sneet til. Heldigvis har de store mængder sne ikke været en hindring i forhold til at kunne se ungerne på kameraet, og d. 11. januar var der pludselig ekstra liv i en af hulerne.

 

 

1… 2… 3…?

Og så kommer det spændende spørgsmål: Hvor mange er der så? Og hvem er egentlig mor til dem? Man skulle måske tro, at det var et spørgsmål, der var lige til at svare på – men nej – ikke med Bjørk og Barba. På de første optagelser fra kameraet kunne vi se, at Bjørk lå alene i en af hulerne med 2 unger på maven. Men ikke mange dage efter mængede Barba sig pludselig ind i hulen hos Bjørk – så var freden forbi. Til en start så det bare ud til, at de to nu lå og passede de to unger sammen, men så dukkede der noget mere op på videooptagelserne. Pludselig var der en ”klump” af unger, og vi kunne i hvert fald tælle til 3. Om det er fordi Bjørk hele tiden har haft 3, om Barba er kommet til med en unge så der er 3 i alt, om Barba har mere end 1 så der måske endda er 4 eller flere unger i hulen – ja, det ved vi faktisk ikke på nuværende tidspunkt. Vi må fortsat holde øje på kameraet.

 

Så flyt dig dog

Det med at se noget i hulen kan dog godt være lidt af en udfordring. Bjørk og Barba gør det nemlig ikke let for os at holde øje med ungerne. Hvis ikke de ligefrem dækker for kameraet, så sørger de for at placere sig så der enten ikke kommer lys ind på dem, eller at der er noget i vejen for udsynet. Man skulle næsten tro, de vidste, vi så med.

 

Som søstre vi dele

Bjørk og Barba er tvillingesøstre, og de er meget tæt knyttede. Så det med, at de ligger i én hule og passer bjørneunger sammen, er ikke noget vi finder vildt chokerende – det har de nemlig gjort før. Tilbage i 2020 deltes de nemlig også om en stak bjørneunger. Ungerne fra 2020 ved vi faktisk stadig ikke, hvem der er mor til. Dengang tog vi hårprøver fra ungerne for at kunne udføre en DNA-test. Det kræver imidlertid, at vi også skal have en prøve fra Bjørk og Barba, hvilket endnu ikke har været muligt. Så når ungerne fra i år skal sundhedstjekkes, kommer vi til endnu engang at tage prøver til ”banken”, så vi kan finde ud af, hvem der er mor til dem, så snart det også er muligt med prøver fra Bjørk og Barba.

 

En vildt nuttet sæson

Fra vi så unger første gang i hulen til nu, er der gået omkring 2 uger, og de sværeste døgn i en brunbjørneunges liv er klaret. Nu gælder det om at få en masse mælk indenbords for ungerne, så de kan vokse sig store nok til at komme ud af hulen om et par måneder. Når vi åbner for sæson 2024, kommer Bjørk, Barba og ungerne til at gå i det store brunbjørneanlæg, hvor der er masser af mulighed for, at de kan tumle og lege, og ikke mindst betage alle vores besøgende (og personalet). Hvis alt går efter planen, håber vi desuden på at Buller og Bobby (ungerne fra 2020) kan komme ud og gøre deres mindre søskende selskab senere på sæsonen.

Video

Optagelser fra brunbjørnehulen januar 2024

Ny Isbjørnehytte ved isbjørnene: Overnat midt i Arktis – på Djursland

Snart kan du vågne med udsigt til isbjørne! Skandinavisk Dyrepark er i fuld gang med at opføre en ny Isbjørnehytte helt tæt på parkens imponerende isbjørneanlæg. Her får gæster mulighed for at overnatte i en hytte inspireret af arktiske forskningsstationer – og opleve isbjørnenes hverdag på allernærmeste hold.

Afsked med gamle beboere

I sommeren 2024 tog vi i Skandinavisk Dyrepark afsked med nogle af parkens ældste beboere, nemlig vores tre senior brunbjørne. Beslutningen om at aflive dem var ikke let, men det var den rigtige.

Klimaneutral dyrepark

På vej mod klimaneutral dyrepark

Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.

Skandinavisk Dyrepark arbejder målrettet på at blive en CO2-neutral dyrepark, og vi kan nu tage endnu et vigtigt skridt i retning mod dette vigtige mål. Der er netop blevet installeret nye solceller på taget af parkens store lade, hvorunder børn og voksne kan komme helt tæt på nordisk dyreliv ved at røre ved gevirer, skind og kranier.

Brunbjørneunger 2024

I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.

Vinterhi og bjørnehuler

Om vinteren lægger brunbjørne sig ned i huler for at gå i hi og sove vintersøvn, og bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er ingen undtagelse. Bjørneungerne kommer også til verden i vinterhiet.

Ulven er tilbage i Danmark

Ulven er tilbage i Danmark. Ulven er langt fra stor og styg, som mange tror, men nærmere en sky jæger, som helst holder sig væk fra mennesker.

Træning af bjørnene

Bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er alle klikker-trænede til nogle få simple ting, der letter arbejdet med dem i hverdagen. Bjørnene vil gøre næsten alt for en god belønning.

Sundhedstjek af isbjørneungerne

Den 25. februar stod alle mand klar, da vi skulle have fat i de to isbjørneunger for at chippe dem og tjekke deres køn. Selvom hele processen tog under 1 time, har vi været i gang i ugerne op til, for at det hele kunne forløbe så let som muligt.

Succesrigt avlsarbejde på Przewalski-hestene

Skandinavisk Dyrepark har endnu engang haft succes med at avle på de sjældne Przewalski-heste (også kendt som P-heste). D. 4. juni 2022 blev der født et nyt hingsteføl, så der nu er i alt 3 Przewalski-heste ved entréen til parken.

Skandinavisk Dyrepark dropper papiret

I samarbejde med VisitAarhus har Skandinavisk Dyrepark i sæson 2023 startet deres rejse mod at blive mere bæredygtig.