Henter...

KØB BILLETTER

Henter...

Børnehaver og dagplejere

Skandinavisk Dyrepark

Har I som børnehave eller dagpleje lyst til at møde en masse dyr, som har det rigtig godt?

Gå tag hinanden i hænderne og gå på opdagelse i dyrenes verden!

Kombiner jeres undervisning med et lærerigt besøg, hvor I kan lære meget mere om vores eget danske og nordiske dyreliv. I Skandinavisk Dyrepark er der masser af plads og højt til himlen, og I kan nemt tilbringe en hel dag i dyrenes verden.

Måske har I tema om ulvens tilbagevenden til Danmark, klimaforandringernes betydning for dyr og mennesker, naturbevarelse og biodiversitet eller noget helt andet. Vi kan tilrettelægge et program for jer, eller I kan selv finde inspiration på denne side.

Under de daglige fodringer kan I lære endnu mere om vores store rovdyr. I Isbjørneparken og i Havørnevolieren har I en fantastisk udsigt fra tribunerne og i Ulve- og Bjørneparken opleves fodringerne fra gangbroerne.

Spisetid

Den friske luft giver en god appetit, så husk at tage madpakken med. Det mest populære sted er picnicbordene under de overdækkede picnicområder ved legepladsen.

I kan også vælge at spise jeres madpakker i picnicområderne ved Isbjørneparken eller Ulveparken.
Hvis I vil spise madpakkerne indendørs kan Spiselokalet benyttes.

Vil I være helt sikre på, at der er plads til jer, eller vil I gerne have en base under besøget, kan I reservere plads i det overdækkede picnicområde ved legepladsen.

Café Bjælkehuset har åbent hver dag, hvis nogle skulle få lyst til en kop kaffe, en is eller frokost.

Vis mere

Morgenvandring med guide

Er I morgenfriske, kan vi anbefale jer at benytte jer af vores tilbud til børneinstitutioner. Book jeres egen dyreguide og få en oplevelse, som bringer jer endnu tættere på dyrene. Vi starter med et besøg ved ilderne, som elsker at drille dyreguiden, og som elsker at blive aet af små børnehænder. Dyreguiden fodrer herefter rævene, som altid er fulde af krudt og spilopper under fodring – specielt når de kravler rundt på dyreguiden efter mad og opmærksomhed.

I Dådyrparken, kan alle som har lyst, komme helt tæt på Bambi og røre ved de bløde muler under håndfodring.

Turen slutter i det store aktivitetscenter hos Manse – vores 100% ægte mammutskelet – som er omgivet af gevirer, knogler og skind. Her kan I prøve at løfte en ægte mammutstødtand, undersøge bjørne- og ulvekranier og røre ved skind fra ulv, ræve, rensdyr, moskusokse og brunbjørn.

Dyreguiden kan også bookes til et besøg ved ulvene, isbjørnene og brunbjørnene i forbindelse med et morgenbesøg. Guiden er også frisk på en omgang “Gæt et gevir”, som er en lærerig leg i Mammutcenteret.

Vis mere

Entrépriser & booking

Entréprisen gælder både børn og voksne, dog kun i forbindelse med udflugt for børnehaver, vuggestuer og dagplejere.

Giv os gerne besked om jeres besøg og eventuelle tilkøb på:

Tlf. 86 39 13 33
E-mail: info@skandinaviskdyrepark.dk

Hvis I ønsker at ankomme inden vores normale åbningstid, kan det sagtens lade sig gøre, dog kun efter aftale. Ring og hør mere.

Priser:

Børnehave, voksen: 50 kr. pr. person
Børnehave, barn + 3 år: 50 kr. pr. person
Vuggestue, voksen: 50 kr. pr. person
Vuggestue, barn + 3 år: 50 kr. pr. person
Dagpleje, voksen: 50 kr. pr. person
Dagpleje, barn + 3 år: 50 kr. pr. person
Småbørn 0-2 år: Gratis

Morgenvandring pris

Morgenvandring for grupper op til 30 personer: 600 kr.

Betingelser og booking:

I mødes med guiden kl. 9.00 ved indgangen til Skandinavisk Dyrepark.

Book jeres morgentur og guide min. 3 dage før besøget på tlf. 86 39 13 33.

Bemærk venligst, at morgenture kun kan lade sig gøre, hvis jeres gruppe er på min. 15 deltagere.

OBS! Det er desværre ikke muligt at booke en guide til rundvisninger på andre tidspunkter af dagen.

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.