Støt Skandinavisk Dyrepark
Donation til dyreparken
Du har her muligheden for at donere til Skandinavisk Dyrepark og være med til at støtte vores mission om at bevare skandinavisk dyreliv. Din donation gør en direkte forskel, da der indsamles til fordel for Skandinavisk Dyreparks naturbevarende arbejde. Midlerne vil blive brugt til både interne og eksterne naturbevarelsesprojekter til gavn for skandinavisk natur og dyreliv.
Hvis du donerer mindst 200 kroner, hjælper du os med at opnå momskompensation, hvilket er en enorm støtte og hjælp til vores drift af dyreparken.
Ved at tilføje dit CPR-nummer får du automatisk skattefradrag for din donation. Vi behandler dine personoplysninger sikkert, og CPR-nummeret bruges udelukkende til at sende oplysninger om din donation til Skat.
Støt Skandinavisk Dyrepark med arv
Vil du hjælpe Skandinavisk Dyrepark med at give dyrene endnu bedre forhold samt sikre, at besøgene får en god oplevelse? Du har mulighed for at støtte os ved at donere arv, når du opretter dit testamente.
Sådan Testamenterer du
Skandinavisk Dyrepark har indgået et samarbejde med virksomheden Dokument 24, så du nemt, enkelt og gratis kan oprette et testamente til fordel for os. Testamentet bliver gratis, når du skriver Skandinavisk Dyrepark ind i testamentet.
Testamentet oprettes online ved at svare på en række spørgsmål. Når alle spørgsmål er besvaret, får du straks dokumentet tilsendt. Herefter skal testamentet skrives under foran to vitterlighedsvidner eller foran en notar. Du vil modtage fuld vejledning til oprettelsen og underskrift af dokumentet hos Dokument 24. Du har ligeledes mulighed for at få gratis personlig rådgivning hos virksomheden pr. telefon 5370 1030.
Vi håber, at du vil betænke Skandinavisk Dyrepark, når du opretter dit testamente. På forhånd tak for din støtte.