Henter...
Henter...

Skoletjeneste

Skandinavisk Dyrepark

Tag undervisningen ud af klasselokalet og ud i den smukke, danske natur. Book et undervisningsforløb i Skandinavisk Dyrepark, og dyk ned i en verden af vilde opgaver specifikt til din klasses skoletrin.

Der er sikkert mange fordele ved at komme ud af klasselokalet i sig selv, men vi mener, at vi kan noget helt unikt i Skandinavisk Dyrepark. Fordi vi er specialiserede i skandinavisk natur og dyreliv, kan vi undervise i den natur, der ligger lige uden for børnenes egen hoveddør. Både ved de store naturlige områder, vi har i parken, hvor den danske natur har frit spil. Men også ved at kunne perspektivere til nogle af de større arter, der hører til økosystemet i vores del af verden, og som man ikke selv lige finder i en almindelig dansk skov.

Et skolebesøg i Skandinavisk Dyrepark kan både være en udflugt, hvor I selv tager undervisningen med ud til os, eller I kan booke én af vores dygtige guider til jeres undervisningsforløb. Vi har også enkelte færdige undervisningsforløb, som I kan tage direkte ind i undervisningen.

Vælg klassetrin herunder, og se de forskellige muligheder. 

Indskoling

Skandinavisk Dyrepark byder på flere læringsmuligheder for indskolingen, hvor vi sætter farten helt ned, så alle kan følge med.

Mellemtrin

Med mellemtrinet sætter vi god tid af til børnenes mange gode spørgsmål og villighed til at deltage aktivt.

Udskoling

Med udskolingen forsøger vi at være meget inddragende, så eleverne kan være med til at perspektivere på de oplysninger og oplevelser, de får i løbet af besøget.

Om Skandinavisk Dyreparks skoletjeneste

I Skandinavisk Dyrepark er vi sat i verden for at formidle om skandinavisk natur og dyreliv. Vi har en forpligtelse til at gøre en forskel for vores fælles naturarv, og være med til at bevare en rig og bæredygtig natur for fremtidige generationer. Denne opgave starter med formidling. Ikke blot for de familier og andre dagsgæster, der besøger dyreparken, men i særdeleshed også for de yngste generationer. Vi vil rigtigt gerne være med til at sikre, at en hel masse skolebørn kommer igennem folkeskolen med en stor forståelse for biologiske sammenhænge og en grundlæggende naturdannelse

Her i dyreparken arbejder vi ud fra følgende tre principper:

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.