Henter...
Henter...

En lang rejse begynder med god træning

Måneders målrettet træning gjorde Nivi og Anori klar til den lange rejse til Zoo Brno – og betød, at de kunne gå frivilligt ind i transportkasserne uden bedøvelse.

Skrevet af: Sashia Juhl Lindhøj

Nivi og Anori er flyttet til Zoo Brno

Efter mere end fire år i Skandinavisk Dyrepark er isbjørnetvillingerne Nivi og Anori flyttet til Zoo Brno i Tjekkiet. Flytningen markerer afslutningen på et særligt kapitel i parkens historie, men er samtidig en vigtig del af det internationale samarbejde om isbjørne i europæiske zoologiske haver.

Nivi og Anori blev født i Skandinavisk Dyrepark den 12. december 2021. Deres mor er Nuno, og deres far er Ivan. Siden de som små unger for første gang kom ud af fødehulen, har både medarbejdere og gæster kunnet følge deres udvikling fra nysgerrige isbjørneunger til store, selvstændige hunner.

Derfor var det også en vemodig dag, da de to søstre skulle forlade Skandinavisk Dyrepark. Flytningen var dog ikke en pludselig beslutning, men resultatet af et længere forløb med grundig planlægning, samarbejde og ikke mindst træning.

En del af et internationalt avlssamarbejde

Flytninger mellem zoologiske haver sker ikke tilfældigt. For mange arter bliver bestandene i europæiske dyreparker koordineret gennem internationale avlsprogrammer.

Det internationale samarbejde er med til at begrænse indavl og bevare så stor en genetisk variation som muligt. Det betyder, at den enkelte zoologiske have ikke alene beslutter, hvilke dyr, der skal have unger, og hvor de unger skal flytte hen. Bestandens samlede behov kommer altid først i den slags beslutninger.

Flytningen af Nivi og Anori skal derfor ses som en del af et større internationalt samarbejde, hvor zoologiske haver på tværs af landegrænser arbejder sammen om at bevare en sund bestand af isbjørne.

Træningen begyndte længe før afrejsen

En flytning af to fuldvoksne isbjørne kræver grundige forberedelser. Derfor begyndte træningen allerede, inden transportkasserne ankom til Skandinavisk Dyrepark.

Chefzoolog Sashia begyndte med at træne ro med Nivi og Anori inde i isbjørnestalden. Det første skridt var ganske enkelt, at de to isbjørnehunner skulle kunne ligge afslappet foran hende.

Herefter begyndte hun gradvist at åbne og lukke lågerne i stalden, mens isbjørnene fortsat skulle være rolige. På den måde blev de langsomt vænnet til de lyde og bevægelser, der senere ville være en naturlig del af forberedelserne til transporten.

Da transportkasserne ankom, blev de koblet på den træning, som allerede var godt i gang. I begyndelsen stod der blot åbent ind til kasserne, så Nivi og Anori selv kunne undersøge dem og vænne sig til deres tilstedeværelse.

Senere blev isbjørnene belønnet, når de frivilligt gik ind i kasserne. Træningen foregik gradvist og med positiv forstærkning. Det betød, at Nivi og Anori kunne gå ind i transportkasserne uden at blive bedøvet.

Det var en stor fordel, fordi man dermed kunne undgå den ekstra belastning og risiko, som en bedøvelse kan indebære. I stedet kunne flytningen gennemføres på baggrund af den tillid og det samarbejde, der var opbygget gennem den lange træningsperiode.

Træning er vigtig for dyrenes velfærd

Træning af dyr i zoologiske haver handler ikke om underholdning. Det er et vigtigt redskab i det daglige arbejde med dyrenes sundhed og velfærd.

Når dyr lærer frivilligt at samarbejde, kan medarbejdere blandt andet gennemføre sundhedstjek, flytte dyr mellem forskellige områder og forberede dem på nødvendige behandlinger eller transporter med mindst mulig uro.

For store rovdyr som isbjørne er det særligt vigtigt, da man ikke bare kan gå ind i anlægget med dem, eller håndtere dem fysisk uden bedøvelse.

Et vemodigt, men vigtigt farvel

Det er altid vemodigt at tage afsked med dyr, som både medarbejdere og gæster har fulgt gennem flere år, og Nivi og Anori vil altid være en del af Skandinavisk Dyreparks historie.

Flytninger som denne er en naturlig og nødvendig del af arbejdet med at bevare sunde bestande af vilde dyr i zoologiske haver. Ingen dyrepark kan nemlig løfte opgaven alene. Ved at dele viden, koordinere avl og finde de bedst mulige hjem til de enkelte dyr kan zoologiske haver sammen bidrage til langsigtet bevarelse, forskning og formidling.

Håbet om nye isbjørneunger

Mens Nivi og Anori er begyndt på et nyt kapitel i Brno Zoo, håber vi, at et nyt kapitel snart kan begynde her i Skandinavisk Dyrepark.

Vi krydser fingre for, at Nuno endnu en gang er drægtig. Det samme gælder Friida, vores anden avlshun. Det er endnu for tidligt at vide, om parringerne har båret frugt, men vi håber naturligvis, at der igen bliver født isbjørneunger i parken.

Hvis det lykkes, vil det ikke blot være en stor oplevelse for os og vores gæster, men også endnu et vigtigt bidrag til det europæiske avlssamarbejde for isbjørne.

Video

Se hvordan det gik, da Nivi og Anori “flyttede hjemmefra”.

En lang rejse begynder med god træning

Måneders målrettet træning gjorde Nivi og Anori klar til den lange rejse til Zoo Brno – og betød, at de kunne gå frivilligt ind i transportkasserne uden bedøvelse.

Nye kræfter i bestyrelsen

Skandinavisk Dyrepark på Djursland gearer sig nu til fremtiden med en markant kommerciel styrkelse af bestyrelsen.

 

Unikke træskulpturer skabes live i Skandinavisk Dyrepark i 2026

I sæson 2026 indgår Skandinavisk Dyrepark et spændende samarbejde med træskulptør og motorsavskunstner Stefan From-Møller.

 

En guide i lommen – På vej mod en papirløs dyrepark

Skandinavisk Dyrepark har lanceret en ny webapp, der erstatter de trykte kort og gør det nemt at finde rundt og lære om dyr og natur – både i parken og hjemmefra.

Ny havørn ankommet til Skandinavisk Dyrepark

Efter næsten 2,5 års ventetid har vi endelig modtaget vores nye Stellers havørn – og vi er stolte af at præsentere ham: Dumbledore.

Ny Isbjørnehytte ved isbjørnene: Overnat midt i Arktis – på Djursland

Snart kan du vågne med udsigt til isbjørne! Skandinavisk Dyrepark er i fuld gang med at opføre en ny Isbjørnehytte helt tæt på parkens imponerende isbjørneanlæg.

Afsked med gamle beboere

I sommeren 2024 tog vi i Skandinavisk Dyrepark afsked med nogle af parkens ældste beboere, nemlig vores tre senior brunbjørne. Beslutningen om at aflive dem var ikke let, men det var den rigtige.

Klimaneutral dyrepark

På vej mod klimaneutral dyrepark

Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.

 

Brunbjørneunger 2024

I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler.

Vinterhi og bjørnehuler

Om vinteren lægger brunbjørne sig ned i huler for at gå i hi og sove vintersøvn, og bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er ingen undtagelse. Bjørneungerne kommer også til verden i vinterhiet.