Støt parken

Parken holder lukket i dag.

KØB BILLETTER

Ulven er tilbage i Danmark

Ulven er tilbage i Danmark. Ulven er langt fra stor og styg, som mange tror, men nærmere en sky jæger, som helst holder sig væk fra mennesker.

Skrevet af: Mikkel Kronborg

En gammel kending
Ulve har levet i Danmark siden sidste istid, men et stort had til ulve var skyld i, at ulven blev udryddet, og den sidste ulv blev skudt i 1813. Men, som det også er sket mange andre steder i Europa, er ulven nu begyndt at genindvandre. Enlige ulve, der strejfer omkring efter en mage og et territorium, kan bevæge sig over meget store afstande. Det er således ulve fra Polen og Tyskland, der nu leder efter et sted at slå sig ned i Danmark.

Den store stygge ulv?
Der er overhovedet ikke grund til at være nervøs eller bange for at støde ind i en ulv i den danske natur. Ulve er meget sky dyr, og de vil meget hellere stikke af end at angribe dig. Der findes derfor meget få eksempler på, at ulve har angrebet mennesker, og langt de fleste har haft en underliggende årsag, som f.eks. rabies.

Ulven i Danmark
Der kan sagtens leve ulve i Danmark, hvis vi mennesker vil lade den leve i fred. Vi har rigeligt med byttedyr, og ulve er meget tilpasningsdygtige og kan leve i alle slags landskaber. Der findes eksempler på ulve, der har haft en hule midt mellem to kornmarker eller i udkanten af en by, som alligevel har haft succes med at opfostre et helt kuld hvalpe.

 

Fakta om ulve

Ulven er tilbage i Danmark, og mange er interesserede i at lære mere om vores nye beboer. Find de vigtigste fakta om den europæiske grå ulv.

Den sociale ulv

Ulvene er meget sociale dyr, der lever sammen i flokke. Samarbejdet i flokken er uhyre vigtigt, da ulvene hjælpes ad om alt fra jagt til pasning af hvalpe.

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.