Stellers havørnen, som man kan møde i Skandinavisk Dyrepark, lever vildt i det østlige Rusland og overvintrer ofte i det nordlige Japan på Hokkaido. Dette gør den til den første ikke-skandinaviske art i Skandinavisk Dyrepark. Det er nemlig sådan, at da vi byggede ørnevolieren, måtte vi i følge den danske lovgivning, ikke må huse den havørn, der lever frit i Danmark. Når vi vil fortælle historien om havørnen i Danmark, og om havørne generelt, måtte vi derfor have en stand-in. Den opgave udfylder den europæiske havørns russiske fætter heldigvis helt perfekt.

En smule dansk indflydelse

Selvom Stellers havørnen ikke i sig selv har nogen tilknytning til Danmark, så har den alligevel en dansker i sin historie. Den fik nemlige navnet Stellers havørn efter den tyske læge og naturforsker Georg Wilhelm Steller der i 1740 for første gang observerede og beskrev arten. Han rejste med den danske polarforsker og opdagelsesrejsende Vitus Bering, der bl.a. fandt passagen fra Polarhavet der adskilte Asien fra Nordamerika. Idag navngivet Beringsstrædet.

Den største havørn med det største næb

Stellers havørnen er den største af alle verdens 8 havørnearter. Dens vingefang på op til 2,5 meter er ikke anderledes end den europæiske havørn, men den vejer lidt tungere på vægtskålen. En europæiske havørnehun kan veje op til 7 kg, mens en Stellers havørnehun kan veje helt op til 9 kg. Som hos alle rovfugle er det hunnerne, der er størst.

Stellers havørne har det største næb af alle havørnene. Dette betyder at de hurtigt og effektivt kan rive det seje skind fra f.eks. store fisk og ådsler fra hinanden. Observationer har vist at den føde det tager en europæisk havørn 18 minutter at spise, tager kun 3-4 minutter for Stellers havørne. Der er stærk konkurrence mellem Stellers havørne og de andre ørne om vinteren, og at kunne fortære det mad, man har fået fat i, så hurtigt som muligt, kan være en kæmpe evolutionær fordel.