Isbjørne er afhængige af havisen for at fange sæler, og er derfor meget sårbare, når klimaet ændrer sig og havisen forsvinder.
Isbjørne i naturen bruger havisen som platform til at fange deres primære bytte, sælen. Men havisen er ikke en konstant størrelse, og mængden af havis varierer hen over året. I juni/juli måned begynder store områder af havisen at smelte, og mange isbjørne strander på land. Herinde kan de ikke fange sæler, og de faster derfor, til havisen fryser til igen i november/december.
Den gruppe af isbjørne der faster i længst tid, er de drægtige hunisbjørne, der er tvunget til at tilbringe lang tid væk fra havisen for at opfostre deres unger. De strander, som de andre isbjørne, i juni/juli måned. I oktober graver de en hule i en snedrive eller i tundraen, og her føder de deres unger i december måned. Ungerne er dog meget små ved fødslen (ca. 6-700 g), så først i marts er de store nok til at komme med ud af hulen og ud på havisen. Det betyder, at isbjørnehunnen på det her tidspunkt har fastet ca. 8 måneder!
På grund af klimaforandringerne stiger temperaturen i Arktis, og store dele af havisen forsvinder. Allerede nu er den periode, hvor isbjørnen kan færdes på havisen, forkortet med 3-4 uger mange steder i Arktis. Det har selvfølgelig betydning for alle isbjørnene, men især de drægtige hunner, der i forvejen har en forlænget fasteperiode, er ramt.
Hunnerne kan simpelthen ikke nå, at fange nok sæler og opbygge et tykt nok fedtlag til at kunne opfostre deres unger. Ungerne får derfor ikke næring nok og dør enten i hulen eller de første dage på havisen, når moderen igen er begyndt at jage sæler i marts.
De fleste mennesker holder af den store arktiske isbjørn, og vi kan hurtigt blive enige om, at det ville være helt forfærdeligt, hvis der ikke længere fandtes isbjørne i naturen.
Klimaforandringerne og den forsvindende havis giver ikke kun problemer for isbjørnene. Der er mange arter, der er afhængige af havisen, og den er derfor en meget vigtig del af det arktiske økosystem. Som eksempel lever der masser af alger på undersiden af isen, som brødføder en stor del af livet i de arktiske have. Flere arter af fisk kan ikke overleve uden disse alger, og der bliver derfor færre og færre fisk, som sælerne kan spise. Desuden bruger sælerne, ligesom isbjørene, havisen til at føde og opfostre deres unger, og ringsæler er derfor lige så truede af klimaforandringerne, som isbjørnen er.
Havisen er derudover en vigtig faktor i at holde temperaturene nede på hele planeten, da is reflekterer flere af solens varmestråler, end det underliggende havvand gør.
Hvis du vil være med til at forsøge at redde isbjørnene og havisen, er der masser af ting, du kan gøre.
Du kan for eksempel:
Har du lyst til at være med til at rede havisen, kan du også støtte vores samarbejdspartner Polar Bears International, der arbejder for at beskytte isbjørnene og det arktiske økosystem.
Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.
Skandinavisk Dyrepark arbejder målrettet på at blive en CO2-neutral dyrepark, og vi kan nu tage endnu et vigtigt skridt i retning mod dette vigtige mål. Der er netop blevet installeret nye solceller på taget af parkens store lade, hvorunder børn og voksne kan komme helt tæt på nordisk dyreliv ved at røre ved gevirer, skind og kranier.
Sammen med dyreparkens eksisterende solceller på taget af Café Bjælkehuset leverer de nye solceller på en solrig dag op til 80% af parkens daglige strømforbrug. Denne grønne energiindsats er blevet mulig med EU-støtte gennem LAG Djursland samt støtte fra NRGi’s Værdipulje.
“Vi er dybt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra både LAG Djursland og NRGi’s Værdipulje, som har gjort det muligt at tage dette afgørende skridt mod en grønnere fremtid. Deres bidrag har været uvurderligt og styrker vores fælles indsats for at skabe en bæredygtig dyrepark til glæde for både naturen, vores gæster og kommende generationer,” udtaler Janne Tofte, direktør hos Skandinavisk Dyrepark.
Solcellerne på Laden er blot ét af flere initiativer i Skandinavisk Dyreparks plan om at mindske CO2-aftrykket. I forvejen er der etableret flere miljøvenlige løsninger, herunder jordvarme, energieffektive vandpumper, reducering af tryksager og brug af et elektrisk foderkøretøj.
Janne Tofte fortsætter: “Vi er stolte af at være med til at gøre en positiv forskel for miljøet. Vores tiltag er en naturlig del af vores engagement i bæredygtighed og dyrevelfærd – noget, vi ved, både vores gæster og medarbejdere sætter stor pris på.”
Med de nye solceller bevæger Skandinavisk Dyrepark sig endnu tættere på visionen om at være Danmarks grønneste og mest naturlige dyrepark, hvor du kommer langt fra hverdagen, men tæt på naturen.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Janne Tofte
Direktør, Skandinavisk Dyrepark
26 35 70 70
janne@ulve.dk
I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67b, Nødager
DK-8560 Kolind
Telefon: 86 39 13 33
info@skandinaviskdyrepark.dk
CVR-nummer: 43170074
Skandinavisk Dyrepark 2024. Alle rettigheder forbeholdes.
Skandinavisk Dyrepark er en attraktion midt mellem Aarhus, Randers og Grenaa i hjertet af Djursland. Her møder du isbjørne, brunbjørne, ulve og mange andre nordiske dyr i skønne omgivelser.
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67b, Nødager
DK-8560 Kolind
Tlf. 86 39 13 33
info@skandinaviskdyrepark.dk
CVR-nummer: 43170074
