Siku som ambassadør

Siku som ambassadør

Isbjørneungen Siku er opkaldt efter det grønlandske ord for havis og er ambassadør for sine vilde artsfæller.

Da det blev besluttet, at Siku skulle flaskes op her i parken, var det vigtigt for os, at han blev brugt som ambassadør for sine vilde artsfæller. Han skulle være med til at fortælle historien om klimaforandringerne, den forsvindende havis og hvilken effekt det har både på isbjørne og på resten af planeten. Derfor fik han navnet Siku, der på grønlandsk betyder havis.

Sikus ønske

Sådan en nuttet lille isbjørneunge kan hurtigt vinde mange hjerter, og der var rigtig mange medier, der gerne ville skrive om og filme Siku. Vi åbnede op for, at alle kunne få lov til at få et interview, hvis de blot på samme tid fortalte om klimaforandringer. På den måde blev der skabt en masse omtale om de problemer, isbjørne i naturen møder.

Selvom Siku som en lille isbjørneunge intet vidste, om alt det der blev skrevet og sagt om ham, formulerede vi her i dyreparken alligevel Sikus ønske:
At alle vil sænke deres CO2-forbrug, og dermed være med til at redde Sikus vilde artsfæller.

Dyreparken fik brug for hjælp

Sikus verdensomspændende popularitet var meget overvældende, og derfor blev der ret hurtigt brug for hjælp til, at styre alle de forespørgsler der kom. Hjælpen kom fra Polar Bears International, der ”adopterede” Siku og satte os i kontakt med explore.org. Sammen med dem fik vi sponsoreret et 5-årigt projekt ved The Annenberg Foundation (ingen af pengene går til parken, men derimod til driften af Siku Cam, hjemmesider m.m.), med Siku som midtpunkt.

Webcam:

Siku er på webcam 2-3 timer hver dag. Kameraet styres af frivillige fra explore.org der sidder i USA.

Se webcam