Sæler udgør mere end 90% af isbjørnens føde i naturen. Her er der først og fremmest tale om ringsæler og remmesæler, men alt efter hvor isbjørnene lever, spiser de også gerne andre sælarter.

Men at fange sæler er ikke noget man bare lige gør. Sæler er lynhurtige i vandet, og svømmer meget hurtigere end de store kluntede bjørne. Det samme gælder i øvrigt for fisk. Derfor har isbjørnen udviklet en helt særlig måde at skaffe føde på. De snuser sig frem til sælernes åndehuller og sætter sig så og venter. Her kan de sidde i timevis, og er de rigtig heldige, så er der pludselig en intetanende sæl, der stikker hovedet op efter frisk luft. Isbjørnen skynder sig at give sælen en ordentlig en på siden af hovedet med dens kæmpestore forpote, og så er der ellers serveret.

En isbjørn skal fange omkring 50 sæler om året for at overleve. Fordi isbjørnene er afhængige af havisen for at fange sælerne, er jagtperioden også begrænset. Den strækker sig over månederne november – juni/juli. Det betyder altså, at isbjørnen skal fange 1½ sæl i gennemsnit om ugen i den periode, hvor den kan jage fra havisen.

Når isbjørne spiser andet end sæler

Det sker til tider at isbjørnene varierer menuen fra de sædvanlige sæler lidt. Store hanner kan for eksempel, hvis de er meget heldige, også fange hvalrosser og hvidhvaler (belugahvaler). Nogle gange er isbjørnene også heldige at finde et hvalkadaver eller andre døde dyr, og dem er de bestemt heller ikke bange for at sætte tænderne i.

Til tider ser man også isbjørne spise rensdyrlau, bær og fugleæg. Det ville være fristende at tro, at isbjørnene kunne overleve på disse alternative fødekilder, hvis havisen forsvinder endegyldigt. Men desværre er det simpelthen ikke muligt for isbjørnene at få nok næring til at overleve, uden at spise de fede sæler, som de fanger på havisen.

Isbjørnene i Skandinavisk Dyrepark kan ikke lide sæler

I Skandinavisk Dyreparks Isbjørnepark er isbjørnene lidt mere kræsne end deres vilde artsfæller. Isbjørnene i naturen har intet andet valg, end at overleve på det fede og nærende sælkød. Men vores isbjørne har hele livet været vant til, at få tilbudt et varieret menukort, og de er derfor blevet en anelse kræsne. Den ene gang vi har serveret sæler for vores isbjørne, var i hvert fald ikke nogen succes, da isbjørnene slet ikke ville røre ved sælerne.

Isbjørnene her i parken spiser derfor mest kohjerte, kofedt og fisk. Derudover har de også en sød tand, og spiser gerne masser af saftige æbler. De bliver endda glad for en lille bitte rosin lagt ind på tungen.