Przewalski-heste er meget sociale dyr, og de holder sammen i flokke på 10-15 heste.
Det giver en vis tryghed at være flere, når man som heste lever på store åbne områder og er sårbare overfor rovdyr. Derfor lever Przewalski-heste i flokke på 10-15 individer, der hjælper hinanden med at holde udkig efter eventuelle fjender.
I flokken er der en ældre hoppe, 1-4 yngre hopper, og alle hoppernes afkom under 2-3 år. Derudover er der én voksen hingst, hvis fornemste opgave er at beskytte sin flok.
Når de unge heste bliver omkring 2-3 år gamle, flytter de hjemmefra.
Hingstene lever sammen i en ungkarleflok, indtil de er gamle nok – og dygtige nok – til at få deres eget harem af hopper. Nogle hingste lever hele livet i en ungkarleflok.
Hingstene kan få deres eget harem på flere måder. De kan overtage et eksisterende harem, ved at udfordre en anden hingst og overtage hans hopper. Nogle gange stjæler en fremmed hingst også blot nogle enkelte hopper fra en anden flok. Og den sidste mulighed er, at starte helt fra bunden med nogle unge hopper, der lige er flyttet hjemmefra og endnu ikke er en del af en anden hingsts harem.
Efter næsten 2,5 års ventetid har vi endelig modtaget vores nye Stellers havørn – og vi er stolte af at præsentere ham: Dumbledore.
Den 20-årige majestætiske fugl er ankommet fra England og blev den 24. juli hentet i Københavns Lufthavn af vores chefzoolog Sashia.
Snart kan du vågne med udsigt til isbjørne! Skandinavisk Dyrepark er i fuld gang med at opføre en ny Isbjørnehytte helt tæt på parkens imponerende isbjørneanlæg. Her får gæster mulighed for at overnatte i en hytte inspireret af arktiske forskningsstationer – og opleve isbjørnenes hverdag på allernærmeste hold.
Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.
Skandinavisk Dyrepark arbejder målrettet på at blive en CO2-neutral dyrepark, og vi kan nu tage endnu et vigtigt skridt i retning mod dette vigtige mål. Der er netop blevet installeret nye solceller på taget af parkens store lade, hvorunder børn og voksne kan komme helt tæt på nordisk dyreliv ved at røre ved gevirer, skind og kranier.
I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67b, Nødager
DK-8560 Kolind
Telefon: 86 39 13 33
info@skandinaviskdyrepark.dk
CVR-nummer: 43170074
Skandinavisk Dyrepark 2024. Alle rettigheder forbeholdes.
Skandinavisk Dyrepark er en attraktion midt mellem Aarhus, Randers og Grenaa i hjertet af Djursland. Her møder du isbjørne, brunbjørne, ulve og mange andre nordiske dyr i skønne omgivelser.
Skandinavisk Dyrepark
Nødagervej 67b, Nødager
DK-8560 Kolind
Tlf. 86 39 13 33
info@skandinaviskdyrepark.dk
CVR-nummer: 43170074