Fra lille unge til fuldvoksen isbjørn

En god start på livet

Selvom Nuno er en dame på godt 300 kg, så vejede isbjørneungerne ikke mere end 600-700 g, da de blev født. Det vil sige, at en isbjørnemor vejer over 400 gange så meget som hendes unger. Isbjørneungerne er døve og blinde ved fødslen, så de er fuldstændig afhængige af deres mor til at holde dem varme og give dem masser af mælk, så de hurtigt kan vokse sig store og stærke.

Hvis der er noget, isbjørneunger er gode til, så er det at vokse! Allerede når ungerne er en måned gamle, vejer de omkring 3 kg, deres øjne åbner sig, og de begynder at reagere på lyde i deres omgivelser.

Når ungerne er to måneder gamle, har de fået tænder og er begyndt at øve sig i at bruge deres ben til andet end bare at have dem slaskende langs kroppen. På det tidspunkt vejer ungerne omkring 7-8 kg og vokser stadig hurtigt. Grunden til isbjørneungernes imponerende vokseværk skal findes i isbjørnehunnens mælk. Fedtindholdet i mælken er langt højere, end hvad man finder hos andre landlevende rovdyr, som f.eks. ulven. Faktisk minder isbjørnemælk mere om den mælk man finder hos hvaler og sæler, som er de dyr med den mest fedtholdige mælk. Hos nogle arter af sæler når fedtindholdet helt op på 60%. Isbjørnemælken når dog ikke helt de højder, men kommer alligevel helt op på 36 %.

Den store nye verden

Når ungerne er 90 dage gamle, vejer de omkring 12 kg. Det er en 20-dobling af deres vægt på bare tre måneder! Nu er ungerne også ved at være så sikre på benene, at isbjørnemor ikke har andet valg, end at begynde at introducere ungerne til verdenen udenfor hulen.

I hele barselsperioden har isbjørnemor ligget nede i hulen uden at få en dyt at spise, så hun er ved at være skrupsulten. Derfor benytter hun fluks lejligheden til at tage de nu vejrresistente isbjørneunger med ud på havisen, hvor hun kan fange sig nogle lækre sæler – en kampvægt på 300 kg kommer jo ikke af sig selv.

I nogle områder hvor isbjørnene lever er der havis hele året. Her graver isbjørnehunnen gerne en hule midt ude på isen. På den måde er hun nemlig tæt på sælerne, når hun igen skal ud at jage. Det er bare ikke alle isbjørnehunner, der har mulighed for at bo med så fed en beliggenhed. Nogle af fødehulerne inde på fastlandet kan faktisk ligge helt op til 100 km fra kysten, og så er der ikke andet for end at pakke ungerne og tage på vandring.

På vej mod selvstændighed

Når isbjørneungerne fejrer deres første fødselsdag, vejer de over 100 kg, men de er stadig afhængige af deres mor til at skaffe dem mad. Det er slet ikke ualmindeligt, at ungerne dier ved deres mor, helt til de er to år gamle. På det tidspunkt er de unge hanner ofte allerede på størrelse med deres mor, og de unge isbjørne er ved at være klar til at stå på egne ben.

Endelig voksen

Isbjørne anses for at være voksne, når de er 5 år gamle. Her vil de også selv begynde at få unger. For hannernes vedkomne begrænser engagementet sig til parringssæsonen, mens hunnerne står tilbage med hele børneopdragelsen. En isbjørnehun kan få et kuld unger hvert 3. år, og mange hunner fortsætter med at få unger langt ind i deres 20’ere. Det vil sige at en hunisbjørn kan få omkring 15 unger i sin levetid.

Vores hun Nuno er 9 år gammel, og selvom det er første gang det lykkedes Nuno at få levedygtige unger, så regner vi bestemt ikke med, at det bliver sidste gang, vi kan præsentere isbjørneunger i Skandinavisk Dyrepark.