Henter...
Henter...

Fakta om brunbjørne

Mange tror, at brunbjørne kun lever af laks, men faktisk er de vilde med frugter og bær. Find flere fakta om de altædende brunbjørne.

Skrevet af: Janne Tofte

Den brune bjørn har boet i Skandinavisk Dyrepark siden 2003 og der lever lige nu 7 brune bjørne i deres 2,5 hektar store anlæg.

Brunbjørne er meget legesyge og spændende at kigge på, så vores gæster bruger ofte både hele og halve timer på gangbroen gennem anlægget.

Værd at vide om brunbjørnen:

  •  Den brune bjørn er vidt udbredt på den nordlige halvkugle. Lige fra Alaska og Sibirien i nord til Indien i syd.
  • Den brune bjørn varierer meget i størrelse fra sted til sted, men det skyldes næsten udelukkende adgangen til mad.
  • Hannerne kan veje 5-600 kg, hunnerne vejer typisk det halve.
  • Den brune bjørn er altæder. Den spiser mest planteføde (80-90%), og kun i mindre omfang kød og fisk.
  • Det er kun nogle få procent af verdens brune bjørne der spiser fisk, men billederne er spektakulære, og med i alle bjørnefilm.
  • Brune bjørne er enormt tilpasningsdygtige. De kan leve i udkanten af større byer, og finde føde i skraldespande og på lossepladser.
  • Brune bjørne er meget hurtige. De kan løbe 100 meter på 7-8 sekunder, hurtigere end det hurtigste menneske.
  • Der levede brune bjørne i Danmark indtil for ca. 5.000 år siden.
  • Den brune bjørn trives i vore Nordiske nabolande; Norge, Sverige og Finland.

 

Afsked med gamle beboere

I sommeren 2024 tog vi i Skandinavisk Dyrepark afsked med nogle af parkens ældste beboere, nemlig vores tre senior brunbjørne. Beslutningen om at aflive dem var ikke let, men det var den rigtige.

Klimaneutral dyrepark

På vej mod klimaneutral dyrepark

Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.

Skandinavisk Dyrepark arbejder målrettet på at blive en CO2-neutral dyrepark, og vi kan nu tage endnu et vigtigt skridt i retning mod dette vigtige mål. Der er netop blevet installeret nye solceller på taget af parkens store lade, hvorunder børn og voksne kan komme helt tæt på nordisk dyreliv ved at røre ved gevirer, skind og kranier.

Brunbjørneunger 2024

I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.

Vinterhi og bjørnehuler

Om vinteren lægger brunbjørne sig ned i huler for at gå i hi og sove vintersøvn, og bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er ingen undtagelse. Bjørneungerne kommer også til verden i vinterhiet.

Ulven er tilbage i Danmark

Ulven er tilbage i Danmark. Ulven er langt fra stor og styg, som mange tror, men nærmere en sky jæger, som helst holder sig væk fra mennesker.

Træning af bjørnene

Bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er alle klikker-trænede til nogle få simple ting, der letter arbejdet med dem i hverdagen. Bjørnene vil gøre næsten alt for en god belønning.

Sundhedstjek af isbjørneungerne

Den 25. februar stod alle mand klar, da vi skulle have fat i de to isbjørneunger for at chippe dem og tjekke deres køn. Selvom hele processen tog under 1 time, har vi været i gang i ugerne op til, for at det hele kunne forløbe så let som muligt.

Succesrigt avlsarbejde på Przewalski-hestene

Skandinavisk Dyrepark har endnu engang haft succes med at avle på de sjældne Przewalski-heste (også kendt som P-heste). D. 4. juni 2022 blev der født et nyt hingsteføl, så der nu er i alt 3 Przewalski-heste ved entréen til parken.

Skandinavisk Dyrepark dropper papiret

I samarbejde med VisitAarhus har Skandinavisk Dyrepark i sæson 2023 startet deres rejse mod at blive mere bæredygtig.

Siku som ambassadør

Isbjørneungen Siku er opkaldt efter det grønlandske ord for havis og er ambassadør for sine vilde artsfæller.