Henter...
Henter...

Ulven er tilbage i Danmark

Ulven er tilbage i Danmark. Ulven er langt fra stor og styg, som mange tror, men nærmere en sky jæger, som helst holder sig væk fra mennesker.

Skrevet af: Mikkel Kronborg

En gammel kending
Ulve har levet i Danmark siden sidste istid, men et stort had til ulve var skyld i, at ulven blev udryddet, og den sidste ulv blev skudt i 1813. Men, som det også er sket mange andre steder i Europa, er ulven nu begyndt at genindvandre. Enlige ulve, der strejfer omkring efter en mage og et territorium, kan bevæge sig over meget store afstande. Det er således ulve fra Polen og Tyskland, der nu leder efter et sted at slå sig ned i Danmark.

Den store stygge ulv?
Der er overhovedet ikke grund til at være nervøs eller bange for at støde ind i en ulv i den danske natur. Ulve er meget sky dyr, og de vil meget hellere stikke af end at angribe dig. Der findes derfor meget få eksempler på, at ulve har angrebet mennesker, og langt de fleste har haft en underliggende årsag, som f.eks. rabies.

Ulven i Danmark
Der kan sagtens leve ulve i Danmark, hvis vi mennesker vil lade den leve i fred. Vi har rigeligt med byttedyr, og ulve er meget tilpasningsdygtige og kan leve i alle slags landskaber. Der findes eksempler på ulve, der har haft en hule midt mellem to kornmarker eller i udkanten af en by, som alligevel har haft succes med at opfostre et helt kuld hvalpe.

 

Afsked med gamle beboere

I sommeren 2024 tog vi i Skandinavisk Dyrepark afsked med nogle af parkens ældste beboere, nemlig vores tre senior brunbjørne. Beslutningen om at aflive dem var ikke let, men det var den rigtige.

Klimaneutral dyrepark

På vej mod klimaneutral dyrepark

Skandinavisk Dyrepark tager et stort skridt mod CO2-neutralitet med hjælp fra NRGi’s værdipulje og LAG Djursland.

Skandinavisk Dyrepark arbejder målrettet på at blive en CO2-neutral dyrepark, og vi kan nu tage endnu et vigtigt skridt i retning mod dette vigtige mål. Der er netop blevet installeret nye solceller på taget af parkens store lade, hvorunder børn og voksne kan komme helt tæt på nordisk dyreliv ved at røre ved gevirer, skind og kranier.

Brunbjørneunger 2024

I løbet af vinteren har vi haft lidt for meget skærmtid i dyreparken – vi har nemlig jævnligt kigget på video fra brunbjørnenes huler. I foråret så vi gentagne parringer hos vores avlstrio, bestående af Bjørk, Barba og Brutus. Derfor fik vi i slutningen af 2023 installeret kameraer i nogle af hulerne så vi kunne følge med, og holde øje med om parringerne bar frugt.

Vinterhi og bjørnehuler

Om vinteren lægger brunbjørne sig ned i huler for at gå i hi og sove vintersøvn, og bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er ingen undtagelse. Bjørneungerne kommer også til verden i vinterhiet.

Ulven er tilbage i Danmark

Ulven er tilbage i Danmark. Ulven er langt fra stor og styg, som mange tror, men nærmere en sky jæger, som helst holder sig væk fra mennesker.

Træning af bjørnene

Bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er alle klikker-trænede til nogle få simple ting, der letter arbejdet med dem i hverdagen. Bjørnene vil gøre næsten alt for en god belønning.

Sundhedstjek af isbjørneungerne

Den 25. februar stod alle mand klar, da vi skulle have fat i de to isbjørneunger for at chippe dem og tjekke deres køn. Selvom hele processen tog under 1 time, har vi været i gang i ugerne op til, for at det hele kunne forløbe så let som muligt.

Succesrigt avlsarbejde på Przewalski-hestene

Skandinavisk Dyrepark har endnu engang haft succes med at avle på de sjældne Przewalski-heste (også kendt som P-heste). D. 4. juni 2022 blev der født et nyt hingsteføl, så der nu er i alt 3 Przewalski-heste ved entréen til parken.

Skandinavisk Dyrepark dropper papiret

I samarbejde med VisitAarhus har Skandinavisk Dyrepark i sæson 2023 startet deres rejse mod at blive mere bæredygtig.

Siku som ambassadør

Isbjørneungen Siku er opkaldt efter det grønlandske ord for havis og er ambassadør for sine vilde artsfæller.