For 5.000 år siden vandrede brunbjørne rundt i de skove, der dengang dækkede Djursland. Det ved vi, fordi arkæologer har fundet et bjørnekranium i en gravhøj ved Ginnerup – lagt ned sammen med et menneske. Fundet er fra bondestenalderen og viser, at brunbjørnen dengang var en naturlig del af den danske natur. At kraniet lå sammen med en menneskebegravelse peger måske på, at bjørnen ikke kun blev jagtet, men også havde en særlig betydning – som symbol, åndedyr eller noget helt tredje. Sikkert er det, at brunbjørnen ikke længere lever i Danmark, og forsvandt i takt med at landskabet blev ændret og mennesket blev mere talrigt.
Brunbjørneanlægget i Skandinavisk Dyrepark blev bygget i 2003 – og under udgravningen stødte man på spor efter fortidens mennesker. Arkæologiske undersøgelser afslørede, at der netop dér havde ligget en boplads fra Tragtbægerkulturen. Med andre ord: 5.000 år før vi anlagde et hjem til bjørnene, boede der mennesker samme sted, som formentlig selv jagtede vilde brunbjørne i området. Historien går med andre ord i ring.
I dag bor brunbjørnen i parken som en slags levende tidsmaskine. Den repræsenterer et rovdyr, som engang gik frit rundt i de danske skove – også på Djursland – og minder os om, hvor vilde vores egne landskaber engang har været.
