Henter...
Henter...

Besøg brunbjørnestalden

Skandinavisk Dyrepark

Det er de færreste, der nogensinde kommer helt tæt på en brunbjørn, men du kan være én af de heldige. Book en tur bag bjørnekulisserne og mød en stor hanbjørn i stalden – et sted, hvor kun dyrepasserne færdes.

Din oplevelse bag brunbjørnekulisserne

Tidspunkt:

Fleksibelt

Varighed:

30 min.

Antal deltagere:

Maks. 6 deltagere

Pris pr. arrangement

1.000 kr. ekskl. entrébilletter

Send forespørgsel

I kan booke direkte via linket ovenfor, men hvis I har specielle ønsker, kan I bruge denne formular. 

I kan sende en forespørgsel på op til 3 forskellige datoer i prioriteret rækkefølge. I kan også nøjes med at udfylde jeres 1. prioritet.

Mød en brunbjørn ansigt til ansigt

I Skandinavisk Dyreparks Bjørnepark lever de heldigste bjørne i Europa…de har et kæmpe anlæg på hele 25.000 m2 med en kæmpe sø, vandfald, enorme træstammer, huler og masser af plads. Her lever bl.a. 3 enorme brunbjørne-hanner med en kampvægt på over 300 kg. – hver!

Mød en af de store hanbjørne i stalden – et sted, hvor kun dyrepasserne færdes. Kom helt tæt på… hør ham, lugt ham og mærk nakkehårene rejse sig, når du står kun 1 meter fra det kæmpe rovdyr – kun adskilt af solide tremmer af jern.

Vores dyrepasser tager dig med ind i en anden verden… Du får en oplevelse helt på første række, når hanbjørnen bliver fodret og trænet med klikker. Vi træner bjørnene til at stå på bagben, sidde m.m. Dette gør vi ikke for underholdningens skyld, men udelukkende for at kunne tjekke dem af sundhedsmæssige årsager. På denne måde kan vi klare de mest almindelige sundhedstjek uden at skulle bedøve dem. Alle vores bjørne kender flere kommandoer, reagerer på deres navn og elsker at blive trænet.

Besøg isbjørnestalden

Det er også muligt at komme bag kulisserne i isbjørnestalden.

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.