Havørnen i Danmark

Havørnens historie

Indtil midten af 1800-tallet var havørnen en ganske almindelig fugl i det danske landskab. Vores mange lavvandede fjorde og søer med masser af skov er paradis for den store fugl. Men efter Danmark tabte krigen i 1864, mistede landet meget store landområder, og man intensiverede derfor hastigt landbruget – især i Jylland. Lavvandede områder og kyster blev drænet, for at gøre plads til endnu mere landbrugsjord, og det gjorde et stort indhug i havørnens leveområder.

Derudover blev fasanen indført som jagtfugl i Danmark omkring år 1870, og nu blev kampen mod rovfuglene intensiveret. Dansk Jagtforening, der blev stiftet i 1884, udbetalte skydepræmier helt ind til år 1955 for flere former for ”skadeligt vildt” og det lykkedes hurtigt at få reduceret antallet af store rovfugle i Danmark med både krudt kugler og gift.

Fordi havørnene ligger i toppen af fødekæden, er de også enormt sårbare overfor miljøgifte. DDT og PCB havde nær udryddet havørnen fuldstændigt i tiden fra 1950 og op til midten af 70’erne, hvor brugen af disse to miljøgifte blev gjort ulovlig. DDT gjorde at havørnene lagde æg med en ekstremt tynd skal, og de rugende fugle kom ofte til at knuse æggene.

Resultatet af alt dette blev, at det sidste ynglende havørnepar blev set på dansk jord i 1911 og der skulle gå næsten 70 år, før de kom igen.

Fredning af havørnen

Heldigvis blev der vedtaget en ny jagtlov i 1967 som fredede havørnen, samt en masse andre rovfugle, og forfølgelsen af dem kunne endelig blive stoppet. Men det betød ikke, at havørnene kom myldrende tilbage lige med det samme. Danmark var ikke det eneste europæiske land, der havde gjort det svært for havørnene, og der var sad ikke enorme flokke af havørne og bare ventede på, at de kunne krydse den danske grænse. Men de begyndte dog at komme tilbage ganske langsomt.

Projekt ørn

I Sverige og Finland havde man siden 1960’erne fodret havørnene om vinteren, så det var muligt for dem at finde føde uden skadelige miljøgifte. Disse projekter havde stor succes og vinterfoderet har især haft stor værdi for de havørne, der havde forladt reden samme år. Derfor besluttede man sig også for, at begynde at fodre havørne i Danmark i 1992, i håb om, at nogle af havørnene ville slå sig ned som ynglepar.

Selve fodringen vidste sig dog ikke at være nær så succesfuldt et projekt i Danmark. Man har nemlig aldrig nogensinde set en havørn på en af de foderpladser man etablerede. Men det havde stadig en positiv effekt på folks opfattelse af ørnene, og danskerne fik pludseligt et helt andet syn på den enorme rovfugl. Hvor havørnen engang var frygtet og forhadt, er den idag beundret og elsket af de fleste. Hvis man nogensinde har været så heldig at se en havørn i levende live, så er man heller ikke i tvivl om hvorfor. Det er et ganske imponerende syn.

Selvom fodringsprojektet ikke helt gav de resultater man havde håbet på, vendte havørnene alligevel tilbage. De første par, der havde succes med at yngle i Danmark bosatte sig i Sønderjylland i 1996 og idag er der over 100 ynglepar i hele Danmark. Umiddelbart ser det ud til, at alle de danske ørne kun er kommet fra Tyskland, selvom der er havørne i både Sverige og Norge. I Norge anses den endda for at være en almindelig fugl.