Henter...
Henter...

Morgenrundvisning

Skandinavisk Dyrepark

Vil du være med til at sige godmorgen til dyrene i Skandinavisk Dyrepark?

Så har du chancen i sommerferien, hvor vi inviterer til morgenvandring i inden parkens åbningstid. Her kommer du med på en 2 timer lang gåtur i Skandinavisk Dyrepark med én af parkens dygtige dyreguider. Vores dyreguider er vildt gode til at fortælle om vores dyr i øjenhøjde for både børn og deres medbragte voksne. Undervejs kommer i forbi vores frække brunbjørneunger, og nogle af dyrene får også en lækker morgensnack. Turens indhold afhænger af dagen, vejret og hvad der er mest relevant på det tidspunkt.

Datoer for morgenrundvisning:

Mandag d. 15. juli

Mandag d. 22. juli

Fredag d. 26. juli

Fredag d. 2. august

Praktisk information:

 
  • Portene åbnes kl. 8:45 og rundvisningen starter kl. 9:00. 
  • Det er ikke muligt at købe mad og drikke på turen. 
  • Man kan ikke gå rundt i parken på egen hånd.
  • Rundvisningen kan aflyses ved for få tilmeldte eller ved ekstremt dårligt vejr. I dette tilfælde refunderes det fulde beløb.
  • Turen rundt er ca. 4 km på faste grusstier og gangbroer. Alt foregår udenfor, så det er en god idé med godt fodtøj og beklædning efter vejret. 
  • Turen tager ca. 2 timer og slutter ved entréen. Herefter har man fri adgang til parken indtil lukketid.