Henter...
Henter...

Sommercamp

Skandinavisk Dyrepark

Skal dit barn have den vildeste sommerferieoplevelse i Danmarks mest naturlige dyrepark?

Så skal de på sommercamp i Skandinavisk Dyrepark i uge 27 eller 31.

Børnene kan se frem til sjove og lærerige dage, hvor de bl.a. skal aktivere nogle af parkens dyr, lave fang-glas og kigge nærmere på krible krable dyr på naturstien sammen med deres dyreguide.

De kan også regne med masser af bålhygge, fælleslege og fritid på den kæmpestore legeplads ved siden af klappegederne.

Dit barn vil gå fra dyreparken med de vildeste sommerferieminder.

Inkluderet i oplevelsen:

1 x taske (medbringes hver dag)

1 x kasket (medbringes hver dag)

Formiddagssnack hver dag (eks. frugt- eller grøntsagsplatte)

Eftermiddagssnack hver dag (eks. popkorn, snobrød eller is)

Program for sommercamp:

Mandag: Velkomstdagen

Mandag handler om at lære hinanden og parken at kende. Vi starter med velkomst ved vildhestene. Her laver vi navneleg, navneskilte og kampråb eller sejrs-dans.

Når vi har lært hinanden at kende, tager vi ud for at se hele parken og alle dyrene.

Til sidst slutter vi af med mad ved bålet.

 

Tirsdag: Dyreguidedagen

Tirsdag er dyreguidedag. Her skal vi prøve at opleve, hvordan det er at passe nogle af alle parkens dyr.

Vi besøger dyrekøkkenet, hvor vi gør mad klar til parkens dyr. Når maden er klar, skal vi selvfølgelig ud at fodre nogle af alle dyrene. Vi kommer blandt andet forbi: Vildsvin, ræve, rensdyr, isbjørn og brunbjørn.

 

Onsdag: Samerdagen

Onsdag står i samernes tegn. Samerne er et oprindeligt folk, der lever i Lapland. Vi bruger dagen på at lære hvem samerne er, hvor de kommer fra, og hvordan de lever.

Det gør vi ved sameteltet, hvor vi skal kigge og mærke på skind og gevirer. Vi skal også lave samesmykker af ægte rensdyrgevir og naturligvis have mad over bål.

 

Torsdag: Krible-Krable-dagen

Torsdag står i biodiversitetens tegn!

Vi laver fangglas og går med slagnet, så vi kan kigge nærmere på nogle af alle parkens insekter. Vi kigger efter vandsalamander i ørnesøen og laver insekthoteller til at tage med hjem til vores egen have.

 

Fredag: Afslutningsdag

Fredag er det tid til at bruge alt, hvad vi har lært i løbet af ugen.

Vi fortæller hinanden om vores yndlingsdyr i parken, og vi laver collager med forskellige dyr og deres levesteder. Inden vi bliver hentet, laver vi selvfølgelig også mad over bål.

Praktisk information:

Sommercamps afholdes i uge 27 + 31

  • Deltagere møder ind mandag-fredag kl. 08:00 ved parkens entré og skal hentes igen kl. 15:00 ved parkens entré
  • Alle deltagere skal hver dag medbringe vandflaske og madpakke i den udleverede taske
  • Alle deltagere skal hver dag bære deres kasket
  • Alle børn i alderen 7-12 år kan deltage
  • Hvis dit barn har særlige behov, så kontakt os for en snak inden bestilling.
 

Pris: 1795,-

Min. 12 deltagere – max 30 deltagere. Der vil være 1 guide tilknyttet pr. 15 børn.
Ved færre end 12 deltagere bliver campen aflyst, og billetterne refunderes.