Persondata-politik hos Skandinavisk Dyrepark A/S

Indhentning af persondata

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Skandinavisk Dyrepark A/S.Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi altid alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler

Hvis du ønsker at købe og modtage et produkt eller en ydelse fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services. Vi kan bruge cookies til at holde styr på indholdet i din indkøbskurv, mens du bruger vores webshop.

Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, leveringsadresse (hvis den varierer fra postadresse), telefonnummer og betalingsoplysninger.

Skandinavisk Dyrepark A/S indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

  • Besøger vores hjemmeside
  • Gennemfører et køb af vores produkter
  • Opretter en konto
  • Tilmelder dig vores nyhedsbrev
  • Sender os spørgsmål, reklamationer eller feedback
  • Søger et job

Den dataansvarlige

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.skandinaviskdyrepark.dk er:

Skandinavisk Dyrepark A/S
Nødagervej 67B
8560 Kolind
CVR nr. 17407473

Behandlingsgrundlag og formål

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere det produkt eller den ydelse, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne sende dig en ordrebekræftelse, leveringsbekræftelse samt evt. digitale billetter, sæsonkort og gavekort.

Når du betaler for dit produkt eller din ydelse indsamler vi dit navn, dine kortdata og IP-adresse. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale. Ved gennemførelse af betalinger, vil nogle af dine data blive videregivet til Quickpay, inklusiv information der er nødvendig for at gennemføre eller understøtte betalingen, såsom det totale købsbeløb og faktureringsinformation.

Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af et produkt, vil du desværre ikke have mulighed for at købe produkter af os på vores hjemmeside.

Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive slettet 5 år efter, at du har modtaget din vare eller ydelse.

Nyhedsbrev

Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

Vi udsender månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer.

Nyhedsbrevet bruges en sjælden gang imellem til at markedsføre vores samarbejdspartneres tilbud, som du f.eks. kan opnå som sæsonkortholder i Skandinavisk Dyrepark. Vores samarbejdspartnere inkluderer Djurs Sommerland, Kattegatcentret, Aalborg ZOO, Københavns ZOO, Givskud ZOO Zootopia, Randers Regnskov, Nordsøen Oceanarium, AQUA, Knuthenborg Safaripark, Odense ZOO, Ree Park Safari, Øresundsakvariet, Den Blå Planet, Fiskeri- og Søfartsmuseet og Fjord og Bælt. Tilbud fra vores samarbejdspartnere vil altid komme direkte fra Skandinavisk Dyrepark A/S.

Ansøgning om job

Hvis du søger et job hos os behandler vi de personoplysninger, som du selv har givet os eller oplysninger fra andre, som du har samtykket til, at vi må kontakte. Det gør vi for at vi kan vurdere din ansøgning og dig. Vi gemmer alle ansøgninger i en periode på op til 6 måneder, således at vi kan være sikre på, at vi finder den rette kandidat til stillingen.

Andre modtagere af personoplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand, og vi overfører ikke dine persondata til tredjelande.

Vi bruger OTW Danmark som mediebureau, og vi har vores hjemmeside hos DanDomain A/S og betalingssystem gennem Quickpay, som fungerer som vores databehandlere. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i DanDomains datacentre og/eller på en krypteret server lokalt i Skandinavisk Dyrepark A/S.

Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af. Du har ret til at anmode os om følgende:

  • At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
  • At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage til en Datatilsynet, som du kan finde her: Borgergade 28, 1300 København K, tlf.: 33193200, eller via e-mail: dt@datatilsynet.dk.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse info@skandinaviskdyrepark.dk.