Støt parken

Parken holder lukket i dag.

KØB BILLETTER

Insekter i haven

Skandinavisk Dyrepark

Det allervigtigste for en artsrig have er en masse insekter. Her kan du lære, hvordan du kan byde dem velkommen.

De små ting tæller

Hvis man vil have en artsrig og mangfoldig have, skal man blot byde insekterne velkommen. For selvom de måske kan være lidt irriterende med deres summen, kriblen og krablen, så er de også utrolig vigtige for at holde havens kredsløb i gang. De bestøver planter, de gnaver sig igennem haveaffald, og de laver det til kompost, og de kan også hjælpe med at holde nogle af de uønskede insekter, som f.eks. bladlus, nede. Derudover er mange insekter også føde for de fugle og andre større dyr, som vi alle nyder at have i haven. For at insekterne vil flytte ind, skal de både have steder at bo og yngle, og de skal også have muligheden for at skaffe sig en bid mad. Bo- og ynglestederne kan f.eks. være på forskellige hjemmehørende værtsplanter, i gamle døde træstammer eller nede i jorden. De to første kan være en mangelvare i en have, og det er her man virkelig kan gøre en forskel. F.eks. ved at plante fortrinsvis hjemmehørende arter og ved at opsætte insekthoteller. Maden til insekterne klares fortrinsvis med blomsterplanter, der er fyldt med nektar og pollen.

Blomster og insekter

Blomster er ikke blot en fryd for øjet, men de er også meget vigtige for havens insektliv. Her kan du læse meget mere om, hvordan man etablerer en blomstereng. Læs også hvilke blomster der er bedst, når man gerne vil tiltrække en masse sommerfugle og bier.

Insekthoteller

En af de sjoveste og nemmeste måder at invitere insekterne ind i haven på er at opsætte insekthoteller. De kan både købes færdiglavet, men de er også meget nemme at lave selv. Læs her hvordan man griber det bedst an, og hvilke materialer man skal bruge for at tiltrække sine yndlingsinsekter.

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.