Støt parken

Henter...

Køb Billetter
Henter...

Snogen

( Natrix natrix )

Snogen er en ud af 5 hjemmehørende krybdyr i Danmark, og kan let genkendes på den slanke sorte krop og 2 gule nakkepletter. Den opholder sig primært på land, men er faktisk en dygtig svømmer og kan endda dykke og holde vejret i en halv time ad gangen. Når snogen jager, er det som regel padderne, der står for skud. Derfor lever snogen oftest i nærheden af vådområder, hvor dens byttedyr også lever.

1

Hør Snogen

2

Vægt

Ca. 94 g

3

Levested

Mose, sump, vandløb, skov og haver

4

Føde

Frøer og fisk

5

Udbredelse

Hele europa

Lær Snogen at kende

Klassifikation: Krybdyr

Orden: Skælklædte krybdyr

Familie: Ugiftige snoge og colubrider (Colubridae)

Udbredelse: Hele europa

Levested: Mose, sump, vandløb, skov og haver

Kropslængde: Han: 60-80 cm; Hun: 70-150 cm

Parringstid: April og maj

Drægtig: Hun lægger æg i juni og juli; klækning i august og september

Antal afkom: 8-30 hvert år

Føde: Frøer og fisk

Levested

Snogen trives i fugtige områder med adgang til vand, såsom søer, åer, damme, moser og vådområder. Disse habitater giver både føde og skjul, da snogen primært lever af padder som frøer og tudser, men også af småfisk og fiskeyngel.

Den foretrækker landskaber med en kombination af lav og høj vegetation, der giver mulighed for solbadning og skjul. Snogen er en dygtig svømmer og tilbringer ofte tid i vandet, hvor den kan jage og finde føde. Til æglægning søger snogen varme og fugtige steder, såsom kompostbunker, møddinger, halmstakke eller opskyllet plantemateriale ved bredden af vandløb. Disse steder giver den nødvendige varme og fugtighed for æggenes udvikling.

Om vinteren går snogen i dvale og søger frostfrie skjulesteder som forladte rævegrave, kvasbunker eller kompostdynger. Den er aktiv fra det tidlige forår til det sene efterår og kan være aktiv ved relativt lave temperaturer sammenlignet med andre krybdyr.

Udbredelse

Snogen er en af de mest udbredte slanger i Europa og findes fra det sydlige Skandinavien og Storbritannien i nord, gennem Centraleuropa og videre østpå til Rusland, Kaukasus og Centralasien. Arten forekommer også i dele af Nordafrika og Mellemøsten. Den er tæt knyttet til vådområder, søer og vandløb, men kan også findes i haver, lysåbne skove og markområder.

I Danmark er snogen vidt udbredt, men bestanden er generelt i tilbagegang. Den er mest almindelig på Øerne, især Sjælland, Lolland og Falster, og findes også i dele af Østjylland og på Fyn. Den er dog sjælden i det vestlige Jylland og på mange mindre øer. Snogen er fredet i Danmark og vurderes som sårbar på den danske Rødliste, primært på grund af tab og fragmentering af levesteder.
Snogen er ikke farlig for mennesker og er let at kende på sine karakteristiske gule eller hvide nakkepletter.

Djursland

På Djursland findes snogen primært i de østlige egne, hvor den forekommer spredt i landskaber med adgang til vand og god dækning. Den ses lejlighedsvis i områder som Mols Bjerge, omkring Stubbe Sø og ved mindre vandhuller i skov og hede. Her har den mulighed for at jage frøer, tudser og småfisk – og finde solrige pletter til at regulere kropstemperaturen.

Snogen er generelt svær at få øje på, da den er sky og hurtigt søger væk ved forstyrrelse. Man har dog størst chance for at se den i det tidlige forår og i sommermånederne, hvor den kan ligge og sole sig nær vand. Mange observationer sker ved havedamme, markskel og kompostbunker – steder, hvor den både kan finde varme og potentielle byttedyr.

Selvom arten er sjældnere på Djursland end i det østlige Danmark, spiller den stadig en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr og som føde for f.eks. rovfugle og pindsvin. For at beskytte de lokale bestande er det vigtigt at bevare adgang til både vand og uforstyrrede levesteder med tæt vegetation.

Udbredelse

Snogen er en af de mest udbredte slanger i Europa og findes fra det sydlige Skandinavien og Storbritannien i nord, gennem Centraleuropa og videre østpå til Rusland, Kaukasus og Centralasien. Arten forekommer også i dele af Nordafrika og Mellemøsten. Den er tæt knyttet til vådområder, søer og vandløb, men kan også findes i haver, lysåbne skove og markområder.

I Danmark er snogen vidt udbredt, men bestanden er generelt i tilbagegang. Den er mest almindelig på Øerne, især Sjælland, Lolland og Falster, og findes også i dele af Østjylland og på Fyn. Den er dog sjælden i det vestlige Jylland og på mange mindre øer. Snogen er fredet i Danmark og vurderes som sårbar på den danske Rødliste, primært på grund af tab og fragmentering af levesteder.
Snogen er ikke farlig for mennesker og er let at kende på sine karakteristiske gule eller hvide nakkepletter.

Djursland

På Djursland findes snogen primært i de østlige egne, hvor den forekommer spredt i landskaber med adgang til vand og god dækning. Den ses lejlighedsvis i områder som Mols Bjerge, omkring Stubbe Sø og ved mindre vandhuller i skov og hede. Her har den mulighed for at jage frøer, tudser og småfisk – og finde solrige pletter til at regulere kropstemperaturen.

Snogen er generelt svær at få øje på, da den er sky og hurtigt søger væk ved forstyrrelse. Man har dog størst chance for at se den i det tidlige forår og i sommermånederne, hvor den kan ligge og sole sig nær vand. Mange observationer sker ved havedamme, markskel og kompostbunker – steder, hvor den både kan finde varme og potentielle byttedyr.

Selvom arten er sjældnere på Djursland end i det østlige Danmark, spiller den stadig en vigtig rolle i økosystemet som rovdyr og som føde for f.eks. rovfugle og pindsvin. For at beskytte de lokale bestande er det vigtigt at bevare adgang til både vand og uforstyrrede levesteder med tæt vegetation.

Verdenskort