Sikaen

Sikahjorten trives i tætte, skovklædte områder med adgang til både skjul og føde. Den foretrækker løv- og blandingsskove med fugtig bund og rig vegetation, hvor den let kan gemme sig og finde føde. I modsætning til krondyret opholder sikahjorten sig gerne i skovens indre og færdes sjældnere i åbne landskaber. Den søger områder med adgang til ferskvand og fugtige enge og undgår generelt tørre og åbne naturområder.

Sikahjorten er mest aktiv i skumringen og om natten. Den tilpasser sig hurtigt omgivelser med menneskelig tilstedeværelse og ændrer sin døgnrytme for at undgå kontakt. Under tryk fra jagt eller forstyrrelse bliver den meget sky og trækker sig længere ind i skovområder med tæt bevoksning.

Uden for brunstperioden lever sikahjortene ofte i kønsopdelte grupper. Hinderne og kalvene danner små rudler, mens hjortene holder sig for sig selv. I parringstiden udviser hjortene et karakteristisk fløjtende kald og forsvarer aktivt deres adgang til hinderne mod andre hanner i området.