Henter...
Henter...

Rensdyret

( Rangifer tarandus )

Rensdyr lever på tundraen og er perfekt tilpasset til at kunne klare de barske og lange vintre. Hvis man lytter efter, når et rensdyr går, kan man høre, at dens ben klikker. Lyden hjælper dem med at holde sammen i flokken under snestorm, hvor det er svært at se. Rensdyr er den eneste hjorteart, hvor både han og hun har gevir. Hannerne smider geviret først. Det giver hunnerne en fordel, når de skal finde mad til dem selv og deres kalve om vinteren

Lær Rensdyret at kende

Klassifikation: Pattedyr
Orden: Parrettåede hovdyr
Familie: Hjort (Cervidae)
Udbredelse: Hele den nordlige halvkugle
Levested: Tundra
Levetid: I naturen 10 år. I fangenskab op til 15 år
Kropslængde: 200 cm + 10-15 cm hale
Skulderhøjde: 100 cm
Vægt: Han (Tyr): ca. 100-200 kg; Hun (Simle): ca. 75 kg
Kønsmoden: 1,5 år
Parringssæson: September og oktober
Drægtig: 225 dage
Antal afkom: 1-2 kalve hvert år
Føde: Planteæder

Levested

Rensdyret er tilpasset livet i nogle af verdens mest barske områder, herunder den arktiske tundra, subarktiske skove (taiga) og bjergområder. Disse levesteder er præget af lave temperaturer, begrænset vegetation og store sæsonmæssige variationer. Rensdyret foretrækker åbne landskaber med adgang til føde som laver, græsser, urter og små buske.

Om sommeren græsser rensdyrene på frodige tundraområder, hvor de opbygger fedtreserver til vinteren. Når vinteren nærmer sig, migrerer mange bestande til mere beskyttede områder, hvor de bruger deres store, spredbare klove til at grave gennem sneen for at finde føde som rensdyrlav.

Rensdyrets anatomi er særligt tilpasset det kolde klima. Dets tætte pels består af en varm underuld og hule dækhår, der giver fremragende isolering. Klovene ændrer sig med årstiderne: om sommeren er de bløde og svampede for bedre greb på våde overflader, mens de om vinteren bliver hårdere og skarpere for at skære gennem is og sne.

Udbredelse

Rensdyret er naturligt udbredt i de nordlige egne af Europa, Asien og Nordamerika, hvor det lever på tundraen og i de nordlige skove. Arten findes både som vild og tam. De vilde bestande lever blandt andet i Grønland, Canada, Alaska og det sydlige Norge, mens tamme rensdyr især holdes i store dele af det nordlige Skandinavien og Rusland af oprindelige folkeslag som samerne.

I Finland lever der også en særlig vild form for rensdyr kaldet skovrensdyr. I modsætning til tundrarensdyret, som lever på åbne vidder og i store flokke, foretrækker skovrensdyret tætte skove og færdes mere spredt. Skovrensdyret er mere sky og bevæger sig ofte i mindre grupper. Det regnes for en særskilt underart og er truet i store dele af sit udbredelsesområde.

De fleste rensdyr i Skandinavien er tamme, men i Norge findes stadig en vild bestand i fjeldområderne, især i Dovrefjell og Rondane. Rensdyrene er kendt for deres sæsonvandringer og bevæger sig ofte over store afstande mellem sommer- og vintergræsgange.

Udbredelse

Rensdyret er naturligt udbredt i de nordlige egne af Europa, Asien og Nordamerika, hvor det lever på tundraen og i de nordlige skove. Arten findes både som vild og tam. De vilde bestande lever blandt andet i Grønland, Canada, Alaska og det sydlige Norge, mens tamme rensdyr især holdes i store dele af det nordlige Skandinavien og Rusland af oprindelige folkeslag som samerne.

I Finland lever der også en særlig vild form for rensdyr kaldet skovrensdyr. I modsætning til tundrarensdyret, som lever på åbne vidder og i store flokke, foretrækker skovrensdyret tætte skove og færdes mere spredt. Skovrensdyret er mere sky og bevæger sig ofte i mindre grupper. Det regnes for en særskilt underart og er truet i store dele af sit udbredelsesområde.

De fleste rensdyr i Skandinavien er tamme, men i Norge findes stadig en vild bestand i fjeldområderne, især i Dovrefjell og Rondane. Rensdyrene er kendt for deres sæsonvandringer og bevæger sig ofte over store afstande mellem sommer- og vintergræsgange.

Beboerne

Uddybende info følger.

Verdenskort