Moskusokser er flokdyr

Moskusokser lever sammen i store flokke bestående af en førertyr, hunner og kalve i forskellige aldre. De overskydende hanner danner små flokke.

I modsætning til mange andre dyr, flygter moskusokserne ikke hvis de angribes af f.eks. en ulveflok. I stedet stiller de voksne dyr sig tæt sammen med front mod ulvene, mens kalve og ungdyr beskyttes i midten. En moskusokse er meget stærk, og en nærgående ulv kan risikere, at blive spiddet på moskusoksernes spidse horn eller blive trampet ihjel.

Moskusoksens pels og uld

Moskusoksens tykke pels består af lange dækhår og en tyk ulden underpels. Dækhårene er vandafvisende, og den tykke underpels beskytter moskusokserne mod selv den værste polarkulde. Moskusoksen kan leve i områder med temperaturer helt ned til -40 grader. Moskusoksens uld kaldes også ”Qiviut”, og er en eftertragtet vare, da den er 8 gange varmere end normal fåreuld. Moskusokseuld er svært at få fat på, da man ikke kan klippe en moskusokse, som man kan med får. Moskusokseuld indsamles derfor, enten når moskusoksen skifter pels eller fra nedlagte dyr efter jagt.

En okse men ikke en ko

Moskusoksen er faktisk ikke en ko, som navnet ellers antyder. Den er i virkeligheden tættere beslægtet med får og geder. Man kan især se det på moskusoksens afføring, som til forveksling ligner de små kugler, man kender fra et får eller en ged.