Hugorm

Hugorm

I Skandinavisk Dyrepark kan du møde Danmarks eneste giftslange. Hugormen er en kraftig slange med et zig-zag-mønster hen af ryggen.

Hugormen er giftig

Hugormens gift er stærkere end hos de amerikanske klapperslanger, men mængden er meget mindre. Derfor er det som regel ikke farligt at blive gift af en hugorm, for et voksent menneske – man skal dog altid søge læge efter et hugormebid. I dag vælger man som regel at overvåge en patient uden at behandle, og normalt vil biddet ikke betyde sygdom for mennesker. Kun hvis der opstår symptomer som kvalme, opkast, og svimmelhed skal patienten under behandling for biddet.

Hugormen findes i flere farvevarianter

De fleste hugorme har et flot zig-zag-mønster henover ryggen. For hannerne er striberne sorte, mens de er mere brunlige hos hunnen. Der findes også ensfarvede hugorme, som enten kan være helt sorte eller kobberbrune. De sorte er set  flere steder i Østjylland, mens de kobberbrune primært er set på Sjælland. Man kan kende en sort hugorm fra en snog, da det kun er snogen, der har 2 gule pletter i nakken.

Hugormen lever i åbne landskaber

Hugormen ynder at leve i åbne landskaber som for eksempel udyrkede, åbne steder som moser, heder, klitter og skovlysninger.

Hugormen er dagaktiv og tilbringer det meste af dagen med at ligge og hygge sig på uforstyrrede, åbne, solbeskinnede steder. Her ligger den også og venter på, at eventuelle byttedyr skulle finde vejen forbi.

Hugormen går i vinterhi i løbet af oktober måned. Først hannerne, dernæst hunnerne og ungerne. Vinterhiet er som regel et sted, hvor de kan krybe ned i jorden, via musegange eller hulrum, i læ af træer og buske. Ofte kan flere hugorme gå i hi i samlet flok, og nogle gange kan man opleve klynger på mellem 20 og 40 slanger. Hugormen
kommer frem af vinterhiet i marts/april måned.

Hugormen føder levende unger

Parringsperioden for hugorm begynder sidst i april. Hannerne kæmper brunst-kampe om hunnerne, som kan være meget voldsomme og udmattende, men stort set aldrig blodige eller dødelige. Efter en længere periode, hvor hannen har gjort indtryk på hunnen, finder parringen sted.

Hun-hugormen er drægtig i lidt over 2 måneder. Den føder mellem 4-18 unger i hver deres æg-hinde. Ungerne gør sig dog straks fri af æg-hinden. Derfor siger man, at de føder levende unger. De nyfødte unger er 14-21 cm. lange, og de må straks finde ud af, at klare sig selv.

En hun-hugorm kan ikke blive drægtig 2 år i træk. Det skyldes, at den æder meget lidt i drægtighedsperioden, og den ikke når at opbygge et særlig godt fedtlag inden vinterhiet starter 1-2 måneder efter ungerne blev fødr. Hunhugormen må gennemføre dvalen på et minimum af reserver og har således ikke overskud til at blive drægtig igen året efter.

Hugormen hugger sine byttedyr

Hugormen har højst sandsynligt fået sit navn, fordi den hugger sine byttedyr.
Hugormen lever af en meget varieret føde, og tager gerne firben, forskellige mus og museunger, frøer og stålorme. Den kan også finde på at gå i lave fuglereder og plyndre dem for unger. Den søger sit bytte ved hjælp af de duftpartikler, som opfanges af den spillende tunge. På tættere hold bruger den også synet.

Hugormen kryber sig langsomt ind på byttet indtil en afstand af 10-15 cm og hugger sit bytte i ét hug. Når hugormen hugger, spærres gabet vidt op, så gifttanden rettes fremad. Nogle gange kan byttet nå at løbe lidt væk inden giften virker, men hugormen finder let byttet ved hjælp af lugtesansen.