Henter...
Henter...

Elgen

( Alces alces )

Elgen er verdens største hjorteart og kan veje op til 700 kg og nå en skulderhøjde på op til 2 m. Deres lange ben gør dem i stand til at nå op i træerne og æde masser af blade, og de spiser også gerne friske skud og urter. Elge er også både gode til at svømme og dykke, og de kan sagtens dykke 5-6 meter under vandoverfladen efter lækre vandplanter i en sø.

Lær Elgen at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Parrettåede hovdyr

Familie: Hjort (Cervidae)

Udbredelse: Hele den nordlige halvkugle

Levested: Skov og tundra

Levetid: I naturen 4-10 år. I fangenskab op til 15 år.

Kropslængde: 200-250 cm + 10 cm hale

Skulderhøjde: 150-200 cm

Vægt: Han (tyr): 400-500 kg; Hun (ko): 250-350 kg

Kønsmoden: 2 år

Brunst: September og oktober

Drægtig: 235 dage

Antal afkom: 1-4 kalve, normalt 1-2 hvert år

Føde: Planteæder (herbivore); træer, planter, græs, urter, bær, markafgrøder som hvede, rug, raps og kløver

Betegnelser:

Elg-han: Elgtyr eller tyr
Elg-hun: Elgko eller ko
Elgenes afkom: Kalve

Levested

Elgen foretrækker skovområder med rigelig vegetation og adgang til vådområder som sumpe, søer og floder. Den trives i skove, men kan også findes i mere åbne landskaber med tilstrækkelig dækning. Elgen er tilpasset til at klare sig i kolde og barske klimaer, hvor den kan finde føde selv under sneen. Elgens lange ben og brede klove gør den i stand til at bevæge sig effektivt gennem dyb sne og sumpede områder.

Elgen er en planteæder og lever primært af forskellige typer af vegetation, herunder græs, blade, kviste og bark. Den har en bred kost og kan tilpasse sig forskellige fødekilder afhængigt af årstiden. Den spiser endda vandplanter og kan både svømme og dykke.

Udbredelse

Elgen er udbredt i de nordlige skove i Europa, Asien og Nordamerika og regnes som verdens største nulevende hjort. I Europa findes elgen især i Skandinavien, Finland, Baltikum og dele af Polen, mens den i Asien strækker sig gennem Rusland hele vejen til det nordlige Kina. I Nordamerika kendes arten som “moose” og findes i store dele af Canada, Alaska og det nordlige USA.

I Skandinavien er elgen et almindeligt og ikonisk dyr, særligt i Sverige, hvor bestanden er stor og elgen spiller en vigtig rolle både i naturen og som vildtart. I Norge og Finland findes den også i betydelige antal. I Danmark lever der ikke elge fast, men der er i sjældne tilfælde observeret individer, som er svømmet over fra Sverige eller vandret over isen til Sjælland og Bornholm.

Beboerne

Uddybende info følger.

Verdenskort