Støt parken

Henter...

Køb Billetter
Henter...

Rødræven

( Vulpes vulpes )

Rødræve findes i mange farvevarianter. Den almindelige røde ræv er rødbrun på kroppen og hvid på brystet og bugen. Lige meget hvilken farvevariant ræven er, har den altid en hvid halespids. Ræve er på ingen måde kræsne og spiser stort set alt. Rævens livret er smågnavere, som f.eks. mus, men den spiser også bl.a. fugle, insekter og frugt. Rødræve er derfor utroligt gode til at tilpasse sig og lever stort set alle steder – selv inde midt i byen.

1

Hør Rødræven

2

Vægt

6-11 kg

3

Levested

Skov

4

Føde

Kødæder

5

Antal afkom

3-12 hvalpe

Lær Rødræven at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Rovdyr

Familie: Hund (Canidae)

Udbredelse: Det meste af Europa

Levested: Skov

Levetid: I naturen 5 år. I fangenskab 10-12 år

Kropslængde: 70 cm + 40 cm hale

Skulderhøjde: 50 cm

Vægt: Han: 8-11 kg Hun: 6-8 kg

Kønsmoden: 1 år

Brunst: Januar og februar

Drægtig: 52-53 dage

Antal afkom: 3-12 hvalpe, normalt 4-7 hvert år

Føde: Kødæder (carnivore); opportunist — alle mindre pattedyr, fugle og fugleæg, krybdyr, fisk, hare, rådyr, ådsler, affald fra jagt og husholdning

Levested

Rødræven er en af de mest tilpasningsdygtige rovdyr og kan leve i mange forskellige slags naturområder. Den trives både i skove, på åbne marker, i landbrugslandskaber og i byernes grønne områder. Ræven foretrækker områder, hvor der er adgang til føde, skjul og egnede steder til at grave sin grav.

Dens grav anlægges typisk i skråninger, under buskads eller bygninger, hvor der er tørt og uforstyrret. Ræven bruger graven som skjul og til opfostring af sine hvalpe. Den er primært aktiv i skumringen og om natten, hvilket gør det nemmere for den at undgå mennesker.

Rødræven er altædende og udnytter mange typer føde, herunder mus, fugle, insekter, frugt og madrester. Dens evne til at skifte fødekilde alt efter hvad der er tilgængeligt, gør den i stand til at leve i både naturlige og menneskeskabte landskaber.

Udbredelse

Rødræven er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle og findes i store dele af Europa, Asien og Nordamerika. Den er et af verdens mest tilpasningsdygtige rovdyr og trives i mange forskellige landskaber – fra skove og åbne marker til forstæder og byområder.

I Danmark er ræven almindeligt forekommende i hele landet, både på landet og i byerne. Den lever i skove, krat, landbrugsområder og villakvarterer, hvor den drager nytte af menneskets affald og tilgængelige føde. De senere år er det blevet mere almindeligt at se ræve i bymiljøer, hvor de ofte færdes om natten.

Tidligere blev den danske bestand ramt af ræveskab, en parasitsygdom som reducerede antallet af dyr markant i 1980’erne og 90’erne. Siden da er bestanden kommet sig, og i dag betragtes rødræven som en stabil og almindelig del af den danske natur.

Djursland

Rødræven er et af de mest udbredte rovdyr i Danmark og har været en naturlig del af vores fauna i omkring 11.000 år. De ældste knoglefund stammer fra bopladser i den tidlige stenalder og viser, at ræven har levet side om side med mennesker siden sidste istid.

På Djursland trives ræven i det varierede landskab med skove, marker og levende hegn. Den er især almindelig i det åbne kulturlandskab og tæt på skovbryn, hvor den graver sine huler, ofte under trærødder, i skrænter eller i uforstyrrede områder.

Hvis du gerne vil opleve en vild ræv, kræver det lidt tålmodighed og det rette tidspunkt. Ræve er mest aktive i skumringen og om natten, men det er ikke umuligt at se dem i dagslys – især om foråret, når forældrene er travlt beskæftiget med at skaffe føde til ungerne. Et godt sted at kigge er i kanten af en mark eller langs en skovsti i de stille morgentimer eller ved solnedgang. Tag kikkert med, hold dig i ro og undgå hurtige bevægelser – ræve har skarpe sanser og undgår gerne kontakt med mennesker.
Selvom ræven ikke er truet i Danmark, er bestanden faldet en smule siden 2007. Arten er dog fortsat almindelig og en vigtig del af vores økosystem – også her på Djursland.

Udbredelse

Rødræven er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle og findes i store dele af Europa, Asien og Nordamerika. Den er et af verdens mest tilpasningsdygtige rovdyr og trives i mange forskellige landskaber – fra skove og åbne marker til forstæder og byområder.

I Danmark er ræven almindeligt forekommende i hele landet, både på landet og i byerne. Den lever i skove, krat, landbrugsområder og villakvarterer, hvor den drager nytte af menneskets affald og tilgængelige føde. De senere år er det blevet mere almindeligt at se ræve i bymiljøer, hvor de ofte færdes om natten.

Tidligere blev den danske bestand ramt af ræveskab, en parasitsygdom som reducerede antallet af dyr markant i 1980’erne og 90’erne. Siden da er bestanden kommet sig, og i dag betragtes rødræven som en stabil og almindelig del af den danske natur.

Djursland

Rødræven er et af de mest udbredte rovdyr i Danmark og har været en naturlig del af vores fauna i omkring 11.000 år. De ældste knoglefund stammer fra bopladser i den tidlige stenalder og viser, at ræven har levet side om side med mennesker siden sidste istid.

På Djursland trives ræven i det varierede landskab med skove, marker og levende hegn. Den er især almindelig i det åbne kulturlandskab og tæt på skovbryn, hvor den graver sine huler, ofte under trærødder, i skrænter eller i uforstyrrede områder.

Hvis du gerne vil opleve en vild ræv, kræver det lidt tålmodighed og det rette tidspunkt. Ræve er mest aktive i skumringen og om natten, men det er ikke umuligt at se dem i dagslys – især om foråret, når forældrene er travlt beskæftiget med at skaffe føde til ungerne. Et godt sted at kigge er i kanten af en mark eller langs en skovsti i de stille morgentimer eller ved solnedgang. Tag kikkert med, hold dig i ro og undgå hurtige bevægelser – ræve har skarpe sanser og undgår gerne kontakt med mennesker.
Selvom ræven ikke er truet i Danmark, er bestanden faldet en smule siden 2007. Arten er dog fortsat almindelig og en vigtig del af vores økosystem – også her på Djursland.

Rødræveanlægget

Rødræveanlægget i Skandinavisk Dyrepark blev bygget i 1998 og er 1.040 m² stort. Anlægget er lavet, så rævene kan opføre sig så naturligt som muligt. De har mulighed for selv at grave huler og gange, som de også gør i naturen. Der er både sten, træer og platforme i anlægget, så rævene kan komme op i højden og få et godt udsyn. Det giver dem et spændende og varieret miljø, hvor de kan bevæge sig frit og bruge deres sanser. Samtidig får de besøgende en god oplevelse af at se, hvordan ræve lever.

Verdenskort