Støt parken

Henter...

Køb Billetter
Henter...

Moskusoksen

( Ovibos moschatus )

Moskusoksen er ikke en ko, som navnet antyder. Den er i virkeligheden tættere beslægtet med får og geder. Den lever i Arktis og er perfekt tilpasset til kulden med sin lange pels og utroligt varme uld. Moskusokserne lever sammen i store flokke bestående af enten af en førertyr, hunner og kalve eller en gruppe af overskydende hanner. Bliver moskusokserne angrebet af ulve, danner de en cirkel med front mod ulvene og kalvene beskyttet i midten.

1

Hør Moskusoksen

2

Vægt

200-400 kg

3

Levested

Fjelde, bjerge & græssletter

4

Føde

Planteæder

5

Antal afkom

1-2 kalve

Lær Moskusoksen at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Parrettåede hovdyr

Familie: Skedehornede (Bovidae)

Udbredelse: Arktiske region (Canada, Grønland og Alaska), samt små bestande i Norge, Sverige og Rusland

Levested: Højt beliggende områder på fjelde og i bjerge samt græssletter

Levetid: 15-25 år

Kropslængde: Han (Tyr): 200-250 cm; Hun (Ko): 135-200 cm

Skulderhøjde: 135 cm

Vægt: Han (Tyr): 300-400 kg; Hun (Ko): 200-300 kg

Parringssæson: August og september

Drægtig: 250 dage

Antal afkom: 1-2 kalve, normalt 1 hvert år

Føde: Planteæder (herbivore); græs, urter, kviste og blade

Levested

Moskusoksen lever i de arktiske tundraområder, hvor klimaet er ekstremt med lange, kolde vintre og korte, kølige somre. Den foretrækker åbne landskaber som tundra og lavtliggende sletter med lav vegetation. Disse områder giver adgang til føde som græsser, halvgræsser og dværgbuske, som moskusoksen græsser på året rundt.

Moskusoksen er særligt tilpasset det barske klima. Dens tætte pels består af en varm underuld kaldet qiviut og lange dækhår, der beskytter mod vind og kulde. Om vinteren søger den ofte mod højere terræn, hvor vinden har blæst sneen væk, så det er lettere at finde føde. Om sommeren bevæger den sig til lavere områder med rigelig vegetation og adgang til vand.

Klimaforandringer udgør en voksende trussel mod moskusoksen. Stigende temperaturer og ændringer i nedbørsmønstre kan føre til dannelse af islag over vegetationen, hvilket gør det vanskeligt for moskusoksen at finde føde om vinteren. Desuden kan varmere somre øge udbredelsen af sygdomme og parasitter, som tidligere var begrænset af det kolde klima.

Udbredelse

Moskusoksen lever i de arktiske egne og er naturligt hjemmehørende i det nordlige Canada og Grønland. Udover de naturlige bestande er moskusokser også blevet genudsat eller introduceret til områder som Alaska, Sibirien, Norge og det østlige Grønland, hvor den tidligere var uddød.

I Norge blev moskusoksen genudsat i Dovrefjell-området i midten af 1900-tallet, hvor en mindre, men stabil bestand i dag lever frit i fjeldet. Det er i øvrigt den eneste fritlevende moskusoksebestand i Europa. Andre steder, som i Rusland, har genudsættelserne haft varierende succes, afhængigt af klima, fødetilgængelighed og menneskelig påvirkning.

Selvom arten ikke er truet globalt, er nogle af de introducerede bestande sårbare og overvåges nøje af biologer og naturforvaltere.

Udbredelse

Moskusoksen lever i de arktiske egne og er naturligt hjemmehørende i det nordlige Canada og Grønland. Udover de naturlige bestande er moskusokser også blevet genudsat eller introduceret til områder som Alaska, Sibirien, Norge og det østlige Grønland, hvor den tidligere var uddød.

I Norge blev moskusoksen genudsat i Dovrefjell-området i midten af 1900-tallet, hvor en mindre, men stabil bestand i dag lever frit i fjeldet. Det er i øvrigt den eneste fritlevende moskusoksebestand i Europa. Andre steder, som i Rusland, har genudsættelserne haft varierende succes, afhængigt af klima, fødetilgængelighed og menneskelig påvirkning.

Selvom arten ikke er truet globalt, er nogle af de introducerede bestande sårbare og overvåges nøje af biologer og naturforvaltere.

Beboerne

Uddybende info følger.

Verdenskort