Støt parken

Henter...

Køb Billetter
Henter...

Krondyret

( Cervus elaphus )

Krondyret er Danmarks største landlevende pattedyr. Hjortene kan veje op til 200 kg, og ser imponerende ud med deres store gevirer. Hunnerne, også kaldet hinder, bliver knap så store som hjortene. Om sommeren er krondyrets pels rød med et gulligt haleparti, som kaldes spejlet. Om vinteren er pelsen gråbrun. Hinder, kalve og ungdyr lever i flokke, der kaldes rudler. Flokken ledes af en ældre hind, der bestemmer, hvor der skal græsses, hviles osv.

1

Hør Krondyret

2

Vægt

100-250 kg

3

Levested

Skov og græssletter

4

Føde

Planteæder

5

Antal afkom

1-2 kalve

Lær Krondyret at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Parrettåede hovdyr

Familie: Hjort (Cervidae)

Udbredelse: Det meste af Europa

Levested: Skov og græssletter

Levetid: 10-15 år

Kropslængde: 200 cm + 15 cm hale

Skulderhøjde: 110-130 cm

Vægt: Han (Kronhjort): 200-250 kg; Hun (Hind): 100-130 kg.

Kønsmoden: 1,5 år

Parringssæson: September og oktober

Drægtig: 234 dage

Antal afkom: 1-2 kalve, normalt 1 hvert år

Føde: Planteæder (herbivore); græs, træer, buske og markafgrøder

 

Betegnelser:

Krondyr-han: Kronhjort eller hjort
Krondyr-hun: Kronhind eller hind
Krondyrenes afkom: Kalve

Levested

Krondyret foretrækker større sammenhængende naturområder, hvor skov og åbne landskaber veksler. I Danmark trives det særligt i lysåbne skovområder med god bundvegetation, hedeområder, moser og lavtliggende enge. Skoven giver læ og skjul, især til kalve og i dagtimerne, mens de åbne områder bruges til græsning, typisk i morgentimerne og om aftenen.

Krondyret er følsomt over for menneskelig forstyrrelse og vælger derfor oftest områder med lav trafik og begrænset adgang. I kulturlandskaber med høj menneskelig aktivitet bliver det mere nataktivt og opholder sig længere inde i skovene om dagen. Det er en fleksibel art, men for at trives kræver det adgang til både føde, skjul og ro.

Krondyrene danner typisk kønsopdelte flokke uden for brunstperioden. Hinder og kalve lever sammen i rudler ledet af en ældre hun, mens hjorte ofte opholder sig alene eller i små ungkarlegrupper. I september–oktober samles dyrene på brunstpladser, hvor hjortene konkurrerer om retten til et helt harem af hinder gennem brøl og dueller.

Udbredelse

Krondyret er udbredt i store dele af Europa og Asien og er én af verdens mest udbredte hjortearter. Det findes fra Storbritannien og Skandinavien i vest til Kaukasus, Mongoliet og det nordlige Kina i øst. Desuden er arten blevet introduceret til blandt andet New Zealand, Australien, Chile og Nordamerika.

I Danmark er krondyret hjemmehørende og var tidligere udbredt i hele landet. Gennem flere århundreder med intensiv jagt og ændringer i landskabet blev bestanden dog kraftigt reduceret. I dag findes krondyr fritlevende i flere egne af landet, blandt andet i Vestjylland, Nordsjælland og på Sydsjælland, og bestanden er i fremgang.

Flere steder har krondyr etableret nye bestande ved naturlig spredning, og arten betragtes i dag som en fast del af den danske natur. Bestanden reguleres gennem jagt, og der føres løbende overvågning af tætheder og udbredelse.

Djursland

På Djursland har krondyret (Cervus elaphus) etableret sig som en fast bestand siden 1990’erne. Bestanden er vokset støt og findes i dag i flere områder, herunder Glatved Skov, Søbyvad og den sydlige del af Nationalpark Mols Bjerge. Her nyder krondyrene godt af varierede landskaber med skov, lysninger og markområder, som giver gode forhold for både fødesøgning og skjul.

Chancen for at se krondyr er størst i de tidlige morgentimer eller ved skumringstid, især langs skovbryn og på åbne marker.

Der føres lokal vildtforvaltning og jagt for at holde bestanden i balance med omgivelserne. Krondyrene på Djursland spiller i dag en tydelig rolle i landskabet – både som en imponerende del af naturen og som en vigtig brik i den lokale biodiversitet.

Udbredelse

Krondyret er udbredt i store dele af Europa og Asien og er én af verdens mest udbredte hjortearter. Det findes fra Storbritannien og Skandinavien i vest til Kaukasus, Mongoliet og det nordlige Kina i øst. Desuden er arten blevet introduceret til blandt andet New Zealand, Australien, Chile og Nordamerika.

I Danmark er krondyret hjemmehørende og var tidligere udbredt i hele landet. Gennem flere århundreder med intensiv jagt og ændringer i landskabet blev bestanden dog kraftigt reduceret. I dag findes krondyr fritlevende i flere egne af landet, blandt andet i Vestjylland, Nordsjælland og på Sydsjælland, og bestanden er i fremgang.

Flere steder har krondyr etableret nye bestande ved naturlig spredning, og arten betragtes i dag som en fast del af den danske natur. Bestanden reguleres gennem jagt, og der føres løbende overvågning af tætheder og udbredelse.

Djursland

På Djursland har krondyret (Cervus elaphus) etableret sig som en fast bestand siden 1990’erne. Bestanden er vokset støt og findes i dag i flere områder, herunder Glatved Skov, Søbyvad og den sydlige del af Nationalpark Mols Bjerge. Her nyder krondyrene godt af varierede landskaber med skov, lysninger og markområder, som giver gode forhold for både fødesøgning og skjul.

Chancen for at se krondyr er størst i de tidlige morgentimer eller ved skumringstid, især langs skovbryn og på åbne marker.

Der føres lokal vildtforvaltning og jagt for at holde bestanden i balance med omgivelserne. Krondyrene på Djursland spiller i dag en tydelig rolle i landskabet – både som en imponerende del af naturen og som en vigtig brik i den lokale biodiversitet.

Beboerne

Uddybende info følger.

Verdenskort