Henter...
Henter...

Ilderen

( Mustela putorius )

Ilderen er et lille rovdyr, der tilhører mårfamilien og er nært beslægtet med f.eks. lækatten og odderen. De lever gerne løvskove og er fortrinsvist aktive om natten, hvor de går på jagt efter mindre pattedyr, fugle og fugleæg. Ofte bor den i en forladt kanin- eller rævegrav, indrettet med soveplads og en sidegang som WC. Ilderen er også blevet brugt som husdyr, først og fremmest til jagt på kaniner, men i Danmark mest som kæledyr.

Lær Ilderen at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Rovdyr

Familie: Mår (Mustelidae)

Udbredelse: Danmark, sydlige Norge, Sverige og Finland

Levested: Skov

Levetid: 5 år

Kropslængde: 35-45 cm + 13-20 cm hale

Skulderhøjde: 6-7 cm

Vægt: Han: 0,7-1,5 kg; Hun: 0,5-0,8 kg

Kønsmoden: 1,5 år

Brunst: Marts og april

Drægtig: 40 dage

Antal afkom: 2-12, normalt 4-6 hvert år

Føde: Kødæder (carnivore); mindre pattedyr, fugle og fugleæg

Levested

Ilderen foretrækker fugtige områder nær vandløb, moser og grøfter, men den er samtidig en alsidig art, der også trives i skove, landbrugsområder og mosaiklandskaber med småbiotoper som levende hegn, enge og krat.
Ilderen bruger dagtimerne på at hvile i sin hule, som den typisk placerer i naturlige hulrum som forladte rævegrave, under rødder, i kvasbunker eller under bygninger. Den kan også selv udvide eksisterende huller, og den foretrækker tørre og uforstyrrede steder. Hulens indgang er ofte diskret, og indvendigt kan den være foret med græs, blade og fjer for at skabe en varm og beskyttet soveplads.

Territorierne varierer i størrelse – hanner har som regel større områder end hunner – og de afmærkes med duftstoffer fra analkirtlerne. Ilderen er nataktiv og færdes især i skumring og om natten, hvor den jager smågnavere, padder, fugle, æg og insekter. Den er desuden kendt for at samle forråd, især om efteråret og vinteren, hvor den lammer frøer med et bid i nakken og gemmer dem levende i hulen.

Udbredelse

Ilderen er naturligt udbredt i det meste af Europa – fra De Britiske Øer i vest til Uralbjergene i øst, og fra Skandinavien i nord til det nordlige Spanien og Balkan i syd. Arten mangler dog i store dele af Italien og i de mest bjergrige områder.

I Danmark findes ilderen over det meste af landet og betragtes som en naturlig del af den danske fauna. Den er mest almindelig i Jylland og på Fyn, mens den optræder mere spredt i det østlige Danmark, herunder Sjælland. Ilderen findes ikke på alle øer, og dens udbredelse er påvirket af menneskelige indgreb og tilgængelighed af egnede korridorer mellem naturområder.
Selvom arten globalt set ikke er truet, er lokale bestande visse steder i tilbagegang på grund af fragmentering af levesteder og trafikdrab. I Danmark vurderes bestanden dog som stabil.

Djursland

På Djursland lever der stadig vilde ildere, men de er ikke nemme at få øje på. Ilderen er nemlig mest aktiv om natten og holder sig gerne skjult. Den findes især i områder med små skove, moser, vandløb og levende hegn – steder hvor der er god dækning og masser af smådyr at fange.

Man har fundet spor og taget billeder af ildere med vildtkameraer i blandt andet Kolindsund, ved Fuglsø Mose og i Mols Bjerge. Ilderen kan også nogle gange ses i nærheden af gårde og små landsbyer, hvor den finder både skjul og føde.

Selvom den ikke ses så tit, tyder både lokale naturundersøgelser og meldinger fra jægere på, at der stadig findes ildere flere steder på Djursland. De lever spredt og i små bestande, og det er vigtigt, at der fortsat er gode levesteder og forbindelser mellem naturområder, så de kan finde føde og gemmesteder.

Udbredelse

Ilderen er naturligt udbredt i det meste af Europa – fra De Britiske Øer i vest til Uralbjergene i øst, og fra Skandinavien i nord til det nordlige Spanien og Balkan i syd. Arten mangler dog i store dele af Italien og i de mest bjergrige områder.

I Danmark findes ilderen over det meste af landet og betragtes som en naturlig del af den danske fauna. Den er mest almindelig i Jylland og på Fyn, mens den optræder mere spredt i det østlige Danmark, herunder Sjælland. Ilderen findes ikke på alle øer, og dens udbredelse er påvirket af menneskelige indgreb og tilgængelighed af egnede korridorer mellem naturområder.
Selvom arten globalt set ikke er truet, er lokale bestande visse steder i tilbagegang på grund af fragmentering af levesteder og trafikdrab. I Danmark vurderes bestanden dog som stabil.

Djursland

På Djursland lever der stadig vilde ildere, men de er ikke nemme at få øje på. Ilderen er nemlig mest aktiv om natten og holder sig gerne skjult. Den findes især i områder med små skove, moser, vandløb og levende hegn – steder hvor der er god dækning og masser af smådyr at fange.

Man har fundet spor og taget billeder af ildere med vildtkameraer i blandt andet Kolindsund, ved Fuglsø Mose og i Mols Bjerge. Ilderen kan også nogle gange ses i nærheden af gårde og små landsbyer, hvor den finder både skjul og føde.

Selvom den ikke ses så tit, tyder både lokale naturundersøgelser og meldinger fra jægere på, at der stadig findes ildere flere steder på Djursland. De lever spredt og i små bestande, og det er vigtigt, at der fortsat er gode levesteder og forbindelser mellem naturområder, så de kan finde føde og gemmesteder.

Ilderanlægget

De første ildere flyttede ind i Skandinavisk Dyrepark i 1998, men i 2005 fik de et helt nyt anlæg. Her har de mulighed for at grave og lave deres egne gange, som de ville gøre i naturen. Anlægget er indrettet med små shelters, hvor de kan hvile sig eller søge ly. Det giver dyrene tryghed og ro, og samtidig får vores gæster et godt indblik i ildernes liv og adfærd.

Beboerne

I Skandinavisk Dyrepark bor der fire ildere – to hanner og to hunner. Ilderen er et lille, nysgerrigt rovdyr, og parkens ildere lever fuldt op til det ry. De er aktive og undersøgende og bruger meget tid på at snuse rundt, grave og udforske deres omgivelser. Deres livlige natur gør dem sjove at følge for de besøgende, da der næsten altid er gang i noget hos ilderne.

Verdenskort