Ilderen foretrækker fugtige områder nær vandløb, moser og grøfter, men den er samtidig en alsidig art, der også trives i skove, landbrugsområder og mosaiklandskaber med småbiotoper som levende hegn, enge og krat.
Ilderen bruger dagtimerne på at hvile i sin hule, som den typisk placerer i naturlige hulrum som forladte rævegrave, under rødder, i kvasbunker eller under bygninger. Den kan også selv udvide eksisterende huller, og den foretrækker tørre og uforstyrrede steder. Hulens indgang er ofte diskret, og indvendigt kan den være foret med græs, blade og fjer for at skabe en varm og beskyttet soveplads.
Territorierne varierer i størrelse – hanner har som regel større områder end hunner – og de afmærkes med duftstoffer fra analkirtlerne. Ilderen er nataktiv og færdes især i skumring og om natten, hvor den jager smågnavere, padder, fugle, æg og insekter. Den er desuden kendt for at samle forråd, især om efteråret og vinteren, hvor den lammer frøer med et bid i nakken og gemmer dem levende i hulen.
