Henter...

Dådyret

( Dama dama )

Dådyr kan være alt fra helt sorte til helt hvide, men den mest almindelige farve er mørkebrun med hvide pletter. Den nemmeste måde at kende dådyr fra de andre hjorte er ved at kigge på bagdelen af dem – der har de nemlig 3 sorte streger, så det ligner der står 111. Dådyret uddøde i Europa under sidste istid. Sidenhen er den blevet importeret fra Mellemøsten og Asen til bl.a. dyrehaver og har bredt sig over det meste af Europa.

Lær Dådyret at kende

Dådyr

Dama dama

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Parrettåede hovdyr

Familie: Hjort (Cervidae)

Udbredelse: Det meste af Europa

Levested: Parker, skov og græssletter

Levetid: Op til 15 år

Kropslængde: 150 cm + 20 cm hale

Skulderhøjde: 75-100 cm

Vægt: Han (Dåhjort): 80-150 kg; Hun (Då): 40-60 kg

Kønsmoden: 1,5 år

Brunst: Oktober og november

Drægtig: 234 dage

Antal afkom: 1 kalv hvert år

Føde: Planteæder (herbivore); græs, kløver, buske, mark afgrøder

 

Betegnelser:

Dådyr-han: Dåhjort eller hjort
Dådyr-hun: 
Dådyrenes afkom: Kalve

Levested

Dådyret trives i varierede landskaber, hvor det kan finde både føde og skjul. Det foretrækker områder med en kombination af skov og åbne arealer, såsom løv- og blandingsskove med rig bundvegetation samt tilstødende græsfelter eller dyrkede marker. Især skovbryn og lysninger er vigtige, da de giver adgang til føde og mulighed for hurtig flugt ved fare.

Dådyret findes også i parkagtige landskaber og dyrehaver. Det er ikke afhængigt af store, sammenhængende skovområder, men kan leve i mosaiklandskaber med spredte skovstykker og åbne områder. Denne fleksibilitet gør det muligt for dådyret at etablere sig i forskellige miljøer, herunder områder med menneskelig aktivitet. Fødeudbuddet spiller en central rolle i dådyrets valg af levested. Om sommeren består føden primært af græsser og urter, mens efteråret byder på energirige frugter som bog og agern. Om vinteren skifter kosten til knopper, skud og bark fra træer og buske. Adgang til varieret føde året rundt er afgørende for dådyrets trivsel.

Dådyret er mest aktivt i skumringen og om natten. I dagtimerne hviler det i tætte bevoksninger, hvor det er beskyttet mod rovdyr og menneskelig forstyrrelse. Det danner løst sammensatte flokke, kaldet rudler, som kan variere i størrelse afhængigt af årstiden.

Udbredelse

Dådyret stammer oprindeligt fra det østlige Middelhavsområde og Lilleasien, men er gennem årtusinder blevet spredt til store dele af Europa, Nordafrika, Mellemøsten og endda til dele af Asien, Nordamerika og Australien. Det er en af de mest udbredte hjortearter i menneskets nærhed og har ofte fulgt med i forbindelse med udsætninger og vildtpleje – både i jagtparker og i naturen.

I Danmark blev dådyret indført allerede i vikingetiden eller middelalderen, sandsynligvis som jagtvildt i kongelige dyrehaver. I dag findes fritlevende bestande flere steder i landet, særligt i Østjylland, Nordsjælland og på Sydsjælland samt enkelte steder på Fyn og Lolland. Bestanden i Danmark er forholdsvis stabil og udbredelsen er i let fremgang.
Dådyret er afhængig af åbne områder med adgang til læ og skjul, hvilket gør det velegnet til kulturlandskaber og skovbryn – og derfor trives det godt i den danske natur.

Djursland

Dådyret (Dama dama) er en fast del af dyrelivet på Djursland, hvor der i dag findes en fritlevende bestand fordelt over flere lokalområder. Især i området mellem Pindstrup og Kolind, i nærheden af Auning, og i de sydlige dele af Nationalpark Mols Bjerge kan man være heldig at få øje på dåvildt i det fri.

De trives særligt i landskaber med en blanding af skov, levende hegn og åbne marker – noget Djursland har rigeligt af. Tidlig morgen og sen aften er de bedste tidspunkter at spotte dem, især langs skovbryn eller i lysninger, hvor de typisk kommer frem for at græsse. I vinterhalvåret kan de også ses i større grupper, hvor de søger føde på dyrkede marker.

Der føres lokal vildtforvaltning, og bestanden overvåges løbende. I 2020 blev bestanden vurderet til over 1.300 dyr fordelt på fem kerneområder på Djursland, og den betragtes som stabil. Dådyret er i dag en tydelig del af det østjyske landskab og et af de mest synlige større pattedyr på halvøen.

Udbredelse

Dådyret stammer oprindeligt fra det østlige Middelhavsområde og Lilleasien, men er gennem årtusinder blevet spredt til store dele af Europa, Nordafrika, Mellemøsten og endda til dele af Asien, Nordamerika og Australien. Det er en af de mest udbredte hjortearter i menneskets nærhed og har ofte fulgt med i forbindelse med udsætninger og vildtpleje – både i jagtparker og i naturen.

I Danmark blev dådyret indført allerede i vikingetiden eller middelalderen, sandsynligvis som jagtvildt i kongelige dyrehaver. I dag findes fritlevende bestande flere steder i landet, særligt i Østjylland, Nordsjælland og på Sydsjælland samt enkelte steder på Fyn og Lolland. Bestanden i Danmark er forholdsvis stabil og udbredelsen er i let fremgang.
Dådyret er afhængig af åbne områder med adgang til læ og skjul, hvilket gør det velegnet til kulturlandskaber og skovbryn – og derfor trives det godt i den danske natur.

Djursland

Dådyret (Dama dama) er en fast del af dyrelivet på Djursland, hvor der i dag findes en fritlevende bestand fordelt over flere lokalområder. Især i området mellem Pindstrup og Kolind, i nærheden af Auning, og i de sydlige dele af Nationalpark Mols Bjerge kan man være heldig at få øje på dåvildt i det fri.

De trives særligt i landskaber med en blanding af skov, levende hegn og åbne marker – noget Djursland har rigeligt af. Tidlig morgen og sen aften er de bedste tidspunkter at spotte dem, især langs skovbryn eller i lysninger, hvor de typisk kommer frem for at græsse. I vinterhalvåret kan de også ses i større grupper, hvor de søger føde på dyrkede marker.

Der føres lokal vildtforvaltning, og bestanden overvåges løbende. I 2020 blev bestanden vurderet til over 1.300 dyr fordelt på fem kerneområder på Djursland, og den betragtes som stabil. Dådyret er i dag en tydelig del af det østjyske landskab og et af de mest synlige større pattedyr på halvøen.

Beboerne

Uddybende info følger.

Mere om dyret

Verdenskort