Støt parken

Parken holder
lukket i dag

KØB BILLETTER

Træning af bjørnene

Bjørnene i Skandinavisk Dyrepark er alle klikker-trænede til nogle få simple ting, der letter arbejdet med dem i hverdagen. Bjørnene vil gøre næsten alt for en god belønning.

Skrevet af: Janne Tofte

Derfor træner vi med bjørnene

Det er meget vigtigt, at bjørnene har et godt forhold til det personale, der arbejder med dem til dagligt. Personalet skal nemlig kunne komme tæt på bjørnene, for at holde øje med, om de trives som de skal. Men da man ikke lige går ind i anlægget til sådan en bjørn, foregår alt arbejdet med bjørnene gennem tremmer. Derfor træner vi dem til at komme op i stalden, sætte sig på vægten, gå mellem boksene og flere andre ting. Så kan vi belønne dem gennem tremmerne, og nemt komme til at holde øje med deres sundhed og trivsel.

Klikkertræning

Alt træning med bjørnene foregår med positiv forstærkning. Det betyder, at man blot belønner den adfærd, man gerne vil have dem til at udføre igen.

Vi bruger principperne fra klikkertræning, når vi træner med bjørnene. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man lærer bjørnen at et klik altid er efterfulgt af en godbid. På den måde vil bjørnen allerede begynde at glæde sig til den godbid, der kommer lige om lidt, lige så snart den hører klikket. Det betyder, at klikket begynder at betyde; “ja, det du lige gjorde udløser en godbid. Godt arbejde!”.

På den måde kan vi klikke med klikkeren i det sekund bjørnen gør, det vi gerne, vil have den til. Som f.eks. at stille sig op på bagbenene, og vi kan derfor belønne meget præcist.

Det er naturligt at lære

Det er helt naturlig adfærd for bjørnen at lære, hvilken adfærd der bedst lønner sig. Det er sådan de overlever i naturen, og lærer at finde mad og begå sig i et område. Når vi træner med bjørnene, er den eneste forskel bare, at det er os, der styrer hvilken adfærd, der bedst kan betale sig. Så når vores bjørne lærer at stå på bagbenene for et lille lækkert stykke æble her hos os, er det ikke anderledes end, at den vilde bjørn lærer at stå på bagbenene for at nå æblerne oppe i æbletræet.

Video

Træning af brunbjørn i brunbjørnestalden.
Afspil video

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.