Støt parken

Henter...

KØB BILLETTER

Henter...

Åbning 2022 og fondsdannelse

Der er sæsonåbning i Skandinavisk Dyrepark på Djursland lørdag d. 9. april 2022. Parken slår dørene op som nyetableret selvejende institution, og man kan blandt andet fremvise to helt vildt nuttede isbjørnetvillinger, der blev født i december.

Skrevet af: Janne Tofte

Det er ikke hver dag, at der bliver født isbjørneunger i fangenskab. Det var derfor med stor glæde, at vi i Skandinavisk Dyrepark kunne konstatere, at den 9-årige isbjørnehun Nuno nedkom med to sunde unger, som efterfølgende blev passet og plejet af den unge og ihærdige mor i isbjørnehulen. Nu er ungerne blevet så store, at de hver dag turnerer rundt i en del af det 26.000 m2 store isbjørneanlæg, hvor de tumler og slås med hinanden.

Ud over parkens 7 isbjørne kan man i Skandinavisk Dyrepark opleve en stor del af de skandinaviske dyrearter som eksempelvis brunbjørne, ulve, moskusokser, elge, vildsvin, vildheste, rensdyr og havørne.

Selvejende institution

Skandinavisk Dyrepark blev grundlagt i 1994 af Frank Vigh-Larsen. Visionen var fra starten at skabe en dyrepark, hvor dyrenes trivsel havde førsteprioritet, og hvor der skulle være rigelig plads til både dyr og mennesker. Siden har der været fuld fokus på formidling og kommunikation om natur, klima, biodiversitet og beskyttelse af de vilde dyr og deres levesteder – og parken har gennem tiden fået etableret det ene store dyreanlæg efter det andet.a

Efter næsten tre årtier som ejer og direktør for parken har Frank Vigh-Larsen valgt at trække sig tilbage. I den forbindelse er parkens mangeårige biolog Janne Tofte blevet ny direktør for parken, og selskabet er blevet omdannet til en selvejende fond med virkning fra 1. april 2022. I den forbindelse er der blevet nedsat ny bestyrelse for Skandinavisk Dyrepark, som består af Kim Lykke Jensen (formand), Niels Kanstrup, Steffen Bengtson og Trine Adelborg. Den nye ledelse og bestyrelse vil videreføre Skandinavisk Dyrepark i respekt for parkens hidtidige værdigrundlag og vil arbejde for at få endnu flere til at få øjnene op for parkens åbenlyse kvaliteter og som et unikt formidlingssted for natur, klima og biodiversitet. Målet er klart: Skandinavisk Dyrepark vil være Danmarks bedste dyrepark med masser af plads til dyr, gæster og formidling.

 

For yderligere kontakt:

Direktør Janne Tofte, tlf: 26357070 – e-mail: janne@ulve.dk

Bestyrelsesformand Kim Lykke Jensen, tlf: 22663823 – e-mail: kimlj@syddjurs.dk

Få nyheder fra parken
direkte i din indbakke

Ved tilmelding til Skandinavisk Dyreparks nyhedsbrev vil du modtage månedlige nyheder, tilbud og/eller konkurrencer. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes ved at følge linket i bunden af mailen.