For hundrede år siden rejste forfatteren Achton Friis rundt i hele Danmark og skrev om de steder, han fandt. Om Mols Bjerge og vigerne og det lys, der falder anderledes her end andre steder, skrev han, at det var “det djurslandske Landskabs Klimaks.” Det var det fineste, han vidste at sige om et sted. Han havde ret. Men han glemte at skrive om den by, der ligger ved foden af det hele.
Ebeltoft er ikke en by, man passerer igennem. Det er en by, man ender op i. Glaspustere, der engang kom på ferie og aldrig tog hjem. Kokke, der opdagede at fisken smager anderledes, når den er fanget i den vig, man kan se fra køkkenvinduet. Bagere, der bager til lokalerne og ikke til turisterne, og som lukker tidligt, fordi det altid er gået. Det er den slags by, Ebeltoft er. Et sted, der tiltrækker folk med hænder, der vil lave noget, og øjne, der ved, hvad de kigger på.
Seværdighederne i Ebeltoft er ikke attraktioner i traditionel forstand. De er steder, folk faktisk bruger. Det gør en forskel, når man går rundt i dem med børn.
Adelgade er en af de bedst bevarede historiske handelsgader i Jylland. Brosten, bindingsværkshuse og stokroser langs husene om sommeren. Det er ikke en gade, man stresser igennem. Det lader sig simpelthen ikke gøre, og brostenene sørger for det.
Butikkerne er ikke fyldt med vikingefigurer og Dannebrogskrus. Det er steder, nogen har brugt en stor del af deres voksenliv på at bygge op. Et keramikværksted, hvor tingene i vinduet er lavet i baglokalet. En boghandel med et sortiment, der er valgt med omhu. Et issted, der tager sin is alvorligt. Man kan mærke forskel på steder, der er skabt til turister, og steder, der bare er der. Ebeltoft er mest det sidste.
Stik ned ad en af sidegaderne. Der er altid noget. En port, der er på klem. En have, man ikke vidste var der. Et skilt, nogen har hængt op med en sætning, der er sjovere end den burde være. Børn finder altid noget i Ebeltoft, fordi der altid er noget at finde.
Vil man have lidt af Ebeltoft med hjem, er Spisekammeret på Jernbanegade stedet. Lokale producenter under ét tag, oste, marmelader, honning og snaps fra området. Det er ikke en souvenirbutik. Det er et sted, der lugter godt og altid ender med at koste lidt mere end man havde planlagt.
Glas ligger ved havnen med udsigt til Ebeltoft Vig og Mols Bjerge. Det åbnede i 1986 i den tidligere Toldbod og huser i dag en samling på over 1.800 værker fra mere end 40 nationer. Det er imponerende nok. Men det er stadig ikke det, folk husker, når de har været der.
Glasset i glasværkstedet er 1.100 grader varmt, og det tager et par sekunder at forme det. Derefter er det for sent, og det bliver til hvad det bliver. Der er noget ved at se et menneske mestre noget fuldstændigt, der gør folk stille på en god måde. Børn holder op med at bevæge sig. Voksne holder op med at tjekke telefonen. Man sidder i haven og følger med, og ingen skynder på én, og det er der ikke nogen, der har gjort i et stykke tid.
Fra tid til anden arbejder gæstekunstnere fra ind og udland i værkstedet i kortere perioder. Det kan betyde, at man støder på noget helt uventet. Værkstedet er åbent det meste af året, men dagsprogrammet varierer. Ring gerne og hør, om der smeltes glas den dag, I kommer.
I skoleferierne kan børn selv prøve. Glasmosaikker, håndaftryk i smeltet glas eller fusing, hvor farvede glasstykker smeltes sammen til et billede. Gratis efter betalt entré, men pladserne er begrænsede. Kom tidligt. Entrébilletten koster 140 kr. for voksne og 30 kr. for børn fra 6 år og gælder en hel uge, så man kan vende tilbage en anden dag.
Glas Butik kan besøges i åbningstiden helt uden at betale entré. En del af varerne er produceret direkte i museets eget værksted, så man kan tage noget med hjem, som man selv har set blive til.
Glas og Skandinavisk Dyrepark er samarbejdspartnere. Vis din billet fra Glas ved besøg i parken og få 15% rabat på entrébilletten, og omvendt.
På Ebeltofts havn ligger Fregatten Jylland. 102 meter fra baug til hæk, bygget i 1860 og verdens længste bevarede trækrigsskib. Det er tal, der ikke rigtig giver mening, inden man står foran det og indser, at det er meget, meget længere end man troede. Det er den slags skib, man ikke forventer at finde i en lille jysk havneby. Men der ligger det.
Man går ombord gennem en smal åbning i skroget, og det er derfra det hele begynder. Der er noget ved et skib fra 1860, der gør børn stille på en god måde. Ikke kedsomhed. Mere som når man mærker, at tingene er rigtige og store og virkelige, og at de mennesker, der levede her, faktisk eksisterede. Hængekøjerne, kanonerne, kaptajnens kahyt og kongens lænestol. Man kan lægge sig i matrosernes hængekøjer, sidde i kongens lænestol og prøve at løfte de tunge kanonkugler.
Skibet har set mere end de fleste. Det deltog i Anden Slesvigske Krig i 1864, sejlede kongefamilien til Rusland og foretog togter til Dansk Vestindien. Museumshåndværkerne arbejder stadig med traditionelt skibstømrerarbejde, rebslagning og tjæring direkte ombord, og besøgende kan følge arbejdet på tæt hold. Det er det samme håndværk, der holdt skibet flydende i 1864. Den slags er svær at planlægge sig til og nem at huske bagefter.
Skattejagten er inkluderet i billetten. Børnene skal hjælpe skibsdrengen Karl med at opklare mysteriet om hans forsvundne lommekniv og afhøre kaptajnen, kanonéren og skibslægen undervejs. Alle tre har glimrende forklaringer på, hvorfor det ikke kan være dem. Ingen af forklaringerne er særlig troværdige. Det holder børnene i gang fra baug til hæk uden at nogen nogensinde spørger om telefonen. I sommermånederne kan man også sejle med museets åbne robarkasse på Ebeltoft Vig og opleve fregatten fra vandsiden, præcis som et sejlskib fortjener at blive set.
Skandinavisk Dyrepark og Fregatten Jylland er samarbejdspartnere. Vis din billet fra Fregatten ved besøg i parken og få 15% rabat på entrébilletten, og omvendt.
Maltfabrikken er en rød murstensbygning fra 1861, der producerede malt frem til 1998 og derefter stod over for nedrivning i mere end ti år. Det er den slags bygning, mange byer mister, fordi ingen gider at kæmpe for den. I Ebeltoft gad de.
Lokale ildsjæle, folkeaktier og støtte fra Realdania og A.P. Møller Fonden reddede bygningen. I 2020 genåbnede den efter en renovering tegnet af Praksis Arkitekter, og projektet blev shortlistet til EU’s Mies van der Rohe Award i 2022. Men det er ikke det, folk i Ebeltoft taler om, når de taler om Maltfabrikken.
De taler om gårdrummet Maltgården, der altid har folk i det. Lundbergs Spisehus med familievenlig fællesspisning om onsdagen, hvor naboer og turister sidder ved de samme borde og ingen er sur over det. Brewpubben i kælderen, der brygger øl i egne lokaler. Og plads til børn, der løber rundt, og voksne, der læner sig tilbage og lader tiden gå. Ingen har travlt her, og det er ikke tilfældigt. Det er det, stedet er bygget til.
Inde i BMA, institutionen for bibliotek, museum og arkiv, venter Maltmusejagten. Fabrikkens maskotter, Maltmusene, gemmer sig i revner og sprækker rundt om i bygningen. Et gratis kort fra Velkomsten sender hele familien på opdagelse gennem husets tre etager. Det er den slags aktivitet, børn tager langt mere alvorligt end voksne forventer.
Øverst i bygningen ligger Havestuen med udsigt over Ebeltoft Vig, Mols Bjerge og byens røde tage. Gratis adgang. Vil man op til skorstenen på taget, koster det 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Det er pengene værd.
Ebeltofts havn er ikke turistificeret. Der er stadig folk, der arbejder der, og det kan mærkes.
Ved fiskerihavnen sælger Flyvefisken frisk og røget fisk, skaldyr og hjemmelavede delikatesser. Køb noget med til aftensmaden, eller spis det på en bænk ved kajen med benene dinglende over vandet. Hos Walter ved siden af er der lokale specialøl, ost og Molbobitter på hylderne. Det er den slags butik, der kun eksisterer, fordi nogen har valgt at prioritere det frem for noget mere indbringende.
Tag kaffen ved Café LøCroQ i vandkanten ved den grønne bro med udsigt over Mols Bjerge. Lad børnene kigge på bådene, mens de voksne trækker vejret færdigt. Det er en eftermiddag, der ikke koster meget og sjældent glemmes.
Aktiviteterne i Ebeltoft er ikke lavet til ét tempo. Det aktive barn finder kajerne, brostensgaderne og bakkerne bag byen. Det sensitive barn, der hurtigt bliver overstimuleret, finder en by, der ikke råber op, og mange stille hjørner at sætte sig i. Glasværkstedet i haven er et af de bedste eksempler. Man sidder, man ser, man fordyber sig. Ingen krav om at følge med hele tiden.
En dag i Ebeltoft kræver ikke et program. Fregatten om formiddagen, Glas om eftermiddagen og Maltfabrikken og havnen ind imellem. Eller bare Adelgade og et par timer, hvor ingen har bestemt noget. Begge dele virker. Det er byens bedste egenskab.
Achton Friis var der ikke uenig i, selvom han aldrig nåede at skrive det. Det djurslandske Landskabs Klimaks ligger nok i Mols Bjerge. Men den bedste eftermiddag på Djursland er tit en ved Ebeltofts havn med en kop kaffe og udsigt til begge dele.
Planlæg jeres uge på Djursland: Djursland med børn – den komplette guide til oplevelser, seværdigheder og overnatning
