Støt parken

Henter...

Køb Billetter
Henter...

Polarræven

( Vulpes lagopus )

Polarræven har en helt fantastisk tilpasning til at leve i de koldeste egne. Intet andet pattedyr har en så isolerende pels. Faktisk kan polarræven holde varmen, selvom der er -40 °C uden at øge sit stofskifte. Når den så gør det, kan den faktisk leve, hvor der bliver helt ned til -70 °C. Om sommeren skifter polarræven fra sin hvide tykke vinterpels til en mere mørkebrun sommerpels, så den lettere kan gemme sig for både byttedyr og fjender.

1

Hør Polarræven

2

Vægt

3-8 kg

3

Levested

Tundra og is

4

Antal afkom

4-8 hvalpe

5

Føde

Kødæder

Lær Polarræven at kende

Klassifikation: Pattedyr

Orden: Rovdyr

Familie: Hund (Canidae)

Udbredelse: Arktiske område omkring Nordpolen, samt isolerede bestande i Sverige og Norge

Levested: Tundra og is

Levetid: Op til 4-6 år

Kropslængde: 55-65 cm + 30-35 cm hale

Skulderhøjde: 35-40 cm

Vægt: Han: 3-8 kg Hun: 3-5 kg

Kønsmoden: 1 år

Brunst: Maj

Drægtig: 52-53 dage

Antal afkom: 4-8 hvalpe, normalt 4-5 hvert år

Føde: Kødæder (carnivore); mindre pattedyr, fugle og fugleæg

Levested

Polarræven lever i nogle af verdens mest barske egne, nemlig de arktiske tundraområder. Den foretrækker åbne, kolde landskaber uden træer, hvor der er adgang til små gnavere som lemminger og markmus, havfuglekolonier, ådsler og andre sæsonbestemte føderessourcer. Polarræven bygger sine huler i tørre skråninger, ofte med god udsigt over omgivelserne, og gerne i nærheden af kolonier af byttedyr. Hulerne kan være over 100 år gamle og bruges af generationer af polarræve.

Polarræven er ekstremt tilpasningsdygtig. Den har en af de varmeste pelse blandt pattedyr og er i stand til at overleve temperaturer ned til minus 50 grader. Om vinteren skifter pelsen farve til hvid, mens den om sommeren bliver brun eller grå, så den falder i ét med det snetomme landskab. Når føden er knap, kan polarræven vandre meget langt – nogle individer er registreret med rejser på over 3.000 kilometer.

Klimaforandringer påvirker polarrævens levesteder på flere måder. I takt med at Arktis bliver varmere, forskydes lemmingcyklusser, som gør det sværere for polarræven at finde føde. Derudover trænger rød ræv længere mod nord og konkurrerer direkte med polarræven om territorier og ressourcer.

Udbredelse

Polarræven lever i nogle af verdens mest barske og kolde områder og er naturligt udbredt i hele det arktiske bælte. Den findes blandt andet i Nordcanada, Grønland, Island, Svalbard, det nordlige Skandinavien, Sibirien og hele vejen til det nordlige Alaska. Arten er tilpasset livet på tundraen og i områder med permafrost, hvor den både jager smågnavere som lemminger og lever af ådsler, fugle og affald fra isbjørnens måltider.

I Norge og Sverige lever der stadig mindre bestande af polarræv i fjeldområderne, men arten er kritisk truet i Skandinavien. Her har man sat målrettede bevaringsindsatser i gang, blandt andet med udsætning af opdrættede individer og fodring om vinteren for at støtte overlevelsen.
Globalt set er polarræven dog ikke truet og findes i stabile bestande mange steder i Arktis. Dens udbredelse følger generelt områder med lave temperaturer og sparsom vegetation.

Udbredelse

Polarræven lever i nogle af verdens mest barske og kolde områder og er naturligt udbredt i hele det arktiske bælte. Den findes blandt andet i Nordcanada, Grønland, Island, Svalbard, det nordlige Skandinavien, Sibirien og hele vejen til det nordlige Alaska. Arten er tilpasset livet på tundraen og i områder med permafrost, hvor den både jager smågnavere som lemminger og lever af ådsler, fugle og affald fra isbjørnens måltider.

I Norge og Sverige lever der stadig mindre bestande af polarræv i fjeldområderne, men arten er kritisk truet i Skandinavien. Her har man sat målrettede bevaringsindsatser i gang, blandt andet med udsætning af opdrættede individer og fodring om vinteren for at støtte overlevelsen.
Globalt set er polarræven dog ikke truet og findes i stabile bestande mange steder i Arktis. Dens udbredelse følger generelt områder med lave temperaturer og sparsom vegetation.

Polarræveanlægget

Polarrævene flyttede ind i Skandinavisk Dyrepark i år 2000. Deres anlæg er 900 m² stort og er indrettet, så polarrævene har mulighed for at grave huler og gangsystemer, som de naturligt ville gøre i naturen. Der er også sten, træer og platforme, så de kan bevæge sig op i højden. I anlægget findes desuden små shelters, hvor polarrævene kan søge skygge og hvile i fred. Det giver dem gode muligheder for at trives og vise deres naturlige adfærd.

Verdenskort