Han havde igennem længere tid gået og savlet, og han blev derfor tilset af vores dyrlæge, som vurderede, at en tur til tandlægen ville kunne hjælpe på det.
I samarbejde med København Zoo og Københavns Universitet blev det besluttet, at der skulle foretages et indgreb, for at forsøge at redde hjørnetanden i stedet for at hive den ud.
Den 5. juli blev det så tid til den helt store tandlægetur, og Nanok blev bedøvet, lagt op på bordet i stalden, og så var det ellers tandlægernes tur til at tage et kig på ham. Behandlingen endte ud med en rodbehandling af en stor hjørnetand, og et udtræk af to fortænder. Nanok er vores ældste isbjørn på hele 21 år, og det er ikke unormalt at der kan opstå tandproblemer hos en isbjørn i den alder. Hele forløbet gik lige som det skulle, og Nanok er nu igen sammen med de 3 andre hanner.
Grunden til at man ikke kan bruge halsbånd på voksne hanner er, at halsen på en isbjørnehan er bredere end dens hovede – halsbåndet vil simpelthen falde af. Prøv selv at tage et kig på vores voksne hanner, og forestil dig hvordan et halsbånd skulle kunne blive siddende om den brede hals uden at falde af.
Vi holder hver dag øje med hvordan GPSen sidder, og dokumenterer det med billeder undervejs, som Polar Bears International så får adgang til, så vi i fællesskab kan videreudvikle på metoden, og finde en ny måde at tracke de vilde isbjørne på.