
Servicemedarbejder min. 15 år
Til den kommende sæson søger vi servicemedarbejdere på min. 15 år, som har let til smil og gerne vil arbejde i én af Djurslands travle turistattraktioner.
Skandinavisk Dyrepark er en turistattraktion, og vi har derfor allermest travlt, når alle andre holder fri eller har ferie. Ingen dage er ens, og du skal til tider løbe stærkt og have mange bolde i luften i løbet af en arbejdsdag.
Vi søger servicepersonale på min. 15 år til fritidsjob eller deltidsansættelse. Ansættelsesperioden gælder for hele sæsonen, som løber fra den 6. april til den 22. oktober.
Der er flere ledige stillinger i vores forskellige servicefunktioner, hvor du f.eks. kan komme til at arbejde med billetsalg, køkkenarbejde og madlavning, rengøring og vedligehold, samt salg af is, drikkevarer og souvenirs. Hvor du passer ind, vil vi snakke om til en evt. jobsamtale, men det er vigtigt, at du er forberedt på at hjælpe overalt i parken, når der er behov fra det. Vi løfter alle i flok.
Vi tilbyder dig en sjov, spændende og lærerig arbejdsplads med masser af søde, rare og sjove kollegaer, hvor godt teamwork og fællesskab har stor betydning. For os er det vigtigt, at alle ansatte føler sig trygge og trives hver eneste dag, og vi arbejder efter devisen; frihed under ansvar.
Vi forventer, at du:
- har tiden og lysten til et fritidsjob
- har lyst til at lære og udvikle dig
- både kan arbejde selvstændigt og kan indgå i teams
- er ansvarsfuld, pligtopfyldende og kan finde ud af at rubbe neglene
- at du møder frisk, veloplagt, forberedt og altid til tiden
- er fleksibel, en god kollega, smilende og hjælpsom
- kan arbejde i både weekender, på helligdage og i skolernes sommer- og efterårsferie
- kan arbejde min. 4 vagter om måneden i lavsæsonen og min. 3 vagter om ugen i højsæsonen (24. juli til 13. august 2023)
Ansøg gerne med det samme og senest den 18. februar 2023. Jobsamtaler vil finde sted løbende.
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte os på info@skandinaviskdyrepark.dk eller på telefon 86 39 13 33