Fotografernes dag
Oplev dyreparken i morgendiset, og se om du kan fange årets pletskud med dit kamera.
Søndag d. 1. oktober afholder Skandinavisk Dyrepark for første gang nogensinde en dag dedikeret til fotografer, hvor man har mulighed for at tage billeder af dyrene i det flotte morgendis. Parken åbner tidligt for gæster med forudkøbte eventbilletter, så man kan komme ind fra kl. 06:00 og opleve dyrene i morgenlyset. Som en bonus vil der også blive afholdt to morgenfodringer af henholdsvis brunbjørne og isbjørne, hvor fokus bliver at fodre bjørnene forskellige steder i deres anlæg, så der er mange vinkler at tage billeder fra.
Det er også midt i krondyrenes brunstperiode, så der er mange unikke fotomuligheder på dagen.
Pris:
Med sæsonkort: kr. 50,-
Uden sæsonkort: kr. 250,-
KUN tidlig adgang til dyreparken med eventbillet købt på forhånd. Kan kun købes online.
Program:
06:00 – 06:45: Indgang i entré mellem kl. 06:00 og 06:45. Der står varm kaffe klar – medbring gerne en termokop.
07:00: Solopgang
07:30: Isbjørnene bliver fodret fra broen (uden speak, kun med mad)
08:30: Brunbjørnene bliver fodret fra broen (uden speak, kun med mad)
–
10:00: Parken åbner for dagsgæster
11:30: Ulvefodring (med speak)
13:00: Havørnefodring (med speak)
14:30: Isbjørnefodring (med speak)
15:30: Brunbjørnefodring (med speak)
17:00: Parken lukker