Kom bag kulisserne i Brunbjørneparken
Det er de færreste, der nogensinde kommer helt tæt på en brunbjørn, men du kan være én af de heldige. Book en tur bag bjørnekulisserne og mød en stor hanbjørn i stalden - et sted, hvor kun dyrepasserne færdes.
Det er de færreste, der har mødt en bjørn ansigt til ansigt……men du kan blive én af de heldige. I Skandinavisk Dyreparks Bjørnepark lever de heldigste bjørne i Europa…de har et kæmpe anlæg på hele 25.000 m2 med en kæmpe sø, vandfald, enorme træstammer, huler og masser af plads. Her lever bl.a. 3 enorme brunbjørne-hanner med en kampvægt på over 300 kg. – hver!
Mød en af de store hanbjørne i stalden – et sted, hvor kun dyrepasserne færdes. Kom helt tæt på… hør ham, lugt ham og mærk nakkehårene rejse sig, når du står kun 1 meter fra det kæmpe rovdyr – kun adskilt af solide tremmer af jern.
Vores dyrepasser tager dig med ind i en anden verden… Du får en oplevelse helt på første række, når hanbjørnen bliver fodret og trænet med klikker. Vi træner bjørnene til at stå på bagben, sidde m.m. Dette gør vi ikke for underholdningens skyld, men udelukkende for at kunne tjekke dem af sundhedsmæssige årsager. På denne måde kan vi klare de mest almindelige sundhedstjek uden at skulle bedøve dem. Alle vores bjørne kender flere kommandoer, reagerer på deres navn og elsker at blive trænet.
Send forespørgsel